Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Fund i Steendysser i Danmark, meddeelte af J. J. A. Worsaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette er ikke det forste Exempel paa, at der i
aaben-staaende Kamre paa Langdysser er fundet umiskjendelige
Spor til ældgamle Begravelser. Allerede i mine tidligere
Beretninger i dette Tidsskrift har jeg anfort Udgravninger,
som godtgjore, at der baade i Veiby Sogn, Frederiksborg
Amt og Kirkestillinge Sogn i Soro Amt i Kamre paa
Langdysser er truffet ubrændte Liirj, endog i et ikke ringe
Antal, tilligemed Flintredskaber, Ravsmykker, Beensager
og Leerkrnkker l. Meddelelser andetstedsfra bestyrke ogsaa
fuldkommen disse Iagttagelser. Ved at udgrave to
Langdysser paa Langeland blev for adskillige Aar siden i
Kamrene fundet Skeletter, Flintredskaber, Beenstykker,
Ravperler og Levninger af Leerkar. Begge Dysserne
havde hver to Steenkamre, men den ene var kun 48 Alen lang
og 15 Alen bred. hvorimod den anden var over 100 Alen
lang og 10 Alen bred2. Ved Ilaarbolle Bye, Phaneljord
Sogn paa Moen, ligger en bekjendt stor Steendysse, som
Sagnet kalder Gronjægers og Phanes Gravhoi. Den
inde-slutter to Steenkamre, et i hver Ende, og er i Længde
1G0 Alen, men Breden er ikkun 12 Alen.
Steenomsæt-ningen dannes af 78 spidse Stene, som oprindelig sikkert
have raget mere end 3 Alen over Jordskorpen ; enkelte
ere endog benved 4 Alen lange (?). Det ene
Steenkam-mer, som ligger 35 Alen fra den ostlige Ende, bestaaer
af 4 paa den indvendige Side aldeles jævnt tilhuggede
’) Jvfr. Annal, for n. Oldk. 1838-39, S. 175-76 og
1810-41 , S. 138-42. 2) Annal. 1810-41 , S. 165-66. Med Hensyn
til at det paa dette Sted tillige berettes, at der i et
Steengrav-kammer blev fundet Boghvedeskaller, da maa jeg, for at
fore-by gge fremtidige Misforstaaelser, gjore opmærksom paa, at disse
Skaller ufeilbarlig ere slæbte ned i Kamret af Markmuus.
Boghveden er nemlig i det Tidligste kommet til Europa ved Korstogene
og er neppe dyrket i Danmark for i forste Halvdeel af det I6de
Aarhundrcdc. (Meddeelt af Docent F. Eiebman.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
