Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Udsigt over Udvandringerne fra Normandiet til Italien og Normannernes förste Erobringer i Neapel og Sicilien; af F. Schiern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Aaret 1058 trængte Roger i Spidsen for tredsinds.
tyve normanniske Anfiirere 1 ind i Calabrien, hvor han
naaede til den hellige Euphemias Havbugt og underkastede
sig Egnene lige til Monte Leone blot ved Skrækken for de
normanniske Vaaben. Efterat han paa det hoieste Punkt
af de calabresiske Bjerge havde opfort en forskandset
Leir, og her efterladt sine Krigere, drog han selv tilbage
til Robert Yiscard , for at overbringe de store Summer,
som han havde inddrevet, og ledsagede derpaa Yiscard
paa dennes Tog mod Grækerne, indtil der, paa Grund af
Robert Viscards Skinsyge over Rogers voxende Anseelse,
opstod Strid mellem Brodrene. Under denne Strid
plyndredes Apulien af Roger, der, troligen understottet af sin
Broder Vilhelm, fra Borgen Scalea gjorde hyppige Indfald
i Roberts Besiddelser, men selv blev han ogsaa under
Striden stedet i saa stor Mangel, at han engang endog
nodtes til om Natten at rane Heste ved Melfi. Dette
berettes af Galfred Malaterra, hvis Kronike , ligesom’flere
andre italienske Kroniker om Normannerne, fremkaldtes af
de normanniske Hovdingers Sagakjærlighed, og som
ved denne Ledighed udtrykkelig bemærker, ttat han ikke
har villet anfore dette Træk til Vanære for Roger, men at
han kun efter dennes egen Befaling har talt om hans
fattige Forhold og om Handlinger, der kunde lægges ham
til Last, da Roger har villet, at det skulde blive klart
for Alle, med hvor store Anstrængelser og Besværligheder
han har vidst fra den yderste Ringhed at hæve sig til
den hoieste Magt og Hæder” 2.
I Hosten 1000 forligtes Brodrene endelig, og den
forste Folge af deres Forlig blev Indtagelsen af Byen
‘) Cum sexaginta tantiiiu militibus. Gaufr. Malat. p. 555.
Med Foie antager Gibbon, at hvor Galfred Malaterra eller Vilhelm
af Apulien nævne normanniske viilites, maa forstaaes Krigere,
ledsagede af fem eller sex Bevæbnede. Jvnfr. Martorana, Xoticic
storichc dci Saraceni Siciliani. II. 211-211. 2) Gaufr. Malat. |». 552.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
