Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Om Russernes ældste Tilværelse i Rusland og Byzanz under Navn af Gother, Varæger, Fœderati og Russer, förend det russiske Riges Stiftelse; af F. Kruse; oversat efter det russiske Underviisnings-Ministerii Journal af L. Keyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerede Caracalla förte Krig med dem ved Donauen
(215); men efter hans Död gik de over Donauen, og
under den östromerske Keiser Maximinus Thrax
oversvömmede de Thracien (deres oprindelige Opholdssted i
Darius Hystaspis’s Tid). Maximinus var selv en Gother fra
Thracien (Jorn. Get. XV), og denne Omstændighed er det
vi skylde, at Gotherne paa den Tid ei bleve med Magt
drevne tilbage over Donauen. Efterat Maximin var bleven
dræbt, gjorde Gotherne (under deres Konge Ostrogotha),
der dannede den störste Deel af den romerske Hær, Oprör.
Under Philippus Arabs, som regjerede Aar 248,
forekommer Gotherne hos Romerne under Navn af φοιδερατοί[1]
(foederati, Bundsforvandte), hvilket, ifölge de nyeste
Undersögelser[2] har den selvsamme Betydning, som Ordet
Варяги, (Varæger) Varänger, Varangoi: fölgelig er det
meget sandsynligt at Maximin fra Förstningen af
antog dem som Bundsforvandte eller Væringer. Ligesom
de vestromerske Keisere, saaledes begyndte ligeledes de
östromerske at underholde ved deres Hof fremmede
Leiesvende, hvilke de, i Lighed med den prætorianske Garde,
langt hellere anbetroede Bevogtningen af deres Liv[3] end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
