Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Om Russernes ældste Tilværelse i Rusland og Byzanz under Navn af Gother, Varæger, Fœderati og Russer, förend det russiske Riges Stiftelse; af F. Kruse; oversat efter det russiske Underviisnings-Ministerii Journal af L. Keyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den keiserlige Hærforer Lupicin, som skulde forsyne dem
med ’Levnetsmidler, foranledigede, ved sine slette
Foranstaltninger, Opror blandt Gotherne; Keiser Valens, soni
iilsomt gik imod dem, mistede selv Livet. Ikkun
Theo-dosius I var saa heldig at drive dem tilbage fra
Constan-tinopel, og fra den Tid af tjente de bestandig, i Egenskab
af fredelige Fæderati, soin det bedste Værn mod Hunnerne.
Efter Attila’s Nederlag (451) underkastede Avarerne1
og siden Chasarerne sig det sydlige Rusland, og de
sidstnævnte gjorde ogsaa Kievlanerne skatskyldige2; dog
for-bleve Gothi Tetraxitae, som boede ved den sondre Kyst
af Krym, i lang Tid uafhængige 3, medens at Slaverne,
som havde veget Pladsen for Sarmaterne, vare
selvstændige fra Donau til Ostersoen. lovrigt danne de selv ikke
eet eneste Rige, men viste sig som særskilt beherskede
Nationer. Paa denne Tid kom der fra Volgas Bredder
en ny Stamme — Bolgarerne eller Volocherne, som i Aaret
487 trængte frem til Byzanz, igjennem Slavernes Lande
ved Donau. Theodorik den Store, Gothernes Konge, over-
under Leo Philosophen, erholdt 700 Russere een Centenaria. Const.
Porphyr. de Cerimon. Aul. Byz. vol. II, p. 376, 378$ hvoraf Krug
(Miinzkunde pag. 47-54) udleder, at hvert Tertials Lonning
udgjorde 10 Guld-Solidos.
*) Slaverne, som sandsynligviis vare komne fra det sydlige
Rusland til Kiev og Novgorod, bleve ikke undertvungne af Avarerne,
men erklærede (ifolge Menander Protcctor, Stritter, Mem. Pop. Il,
p. 46, 4), at de ikke vilde betale Skat til nogen, saalænge der
fandtes Sværd hos dem. 2) Nestor, Aar 862 — Skatten bestod i
Sværd, eet af hvert Ildsted (Indledningen). Disse Sværd havde en
Form som de tvesnidige frankiske. Krug (Miinzkunde, pag. 3)
mener l(at Sværd gaves som Tegn paa Vægring for at betale Skat.”
Denne Slutning forekommer mig tvivlsom. 1 Monachi Sangall.
Gestes Caroli M. II, cap. 18, finder jeg ogsaa at Reges
Norman-norum pro sempiferna subjectionc gladios suos Carolo dirigerent
et pro devotione aurum et argentum. 3) Procop. de B, Goth. IV, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
