Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Udsigt over Urner, Gravkar og jordfundne Kar fra Nordens Hedenold. Paa Oldsag-Committeens Vegne ved J. B. Sorterup (jfr. Afbildningerne Tab. IV-XII)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grube, og ofte har man ogsaa i denne Periode poleret
det deroffer haardt brændte Kar, saa at det fik en
glassur-lignende Glatuls og Glalhed.
I rJernalderen eller Hedenolds sidste Periode har man
gjort betydelige Fremskridt: man har udvasket Leret,
ofte til en meget stor Fiinhed: man har kjendt og anvendt
en meget forbedret Skive; man har haft enten en meget
vel tildækket Grube eller en Slags Ovn ti! at brænde
Leer-karret i og man har forstaaet at give det en Art Glassur.
Hyppigt har man anvendt alle disse Fremskridt, og da
ere Jernalderens Leerkar lette at kjende fra alle ældre,
men stundum har man endogsaa slet ingen af dem
anvendt; Museet eier Kar fra Jernalderen, der ere
formede af urenset Leer paa fri Haand, brændte i en aaben
Grube og uden mindste Glassur — dog hore disse raae Kar
til de ualmindelige fra denne sidste Periode. Af Zirater har
den Mæanderne tilfælleds med Broncealileren, men aldeles
charaktei istiske for Jernalderen ere de sammenslyngede og
snoede, der findes i samme Smag paa de seneste
hedenske Metalsager og paa de forste christelige architektoniske
Arbeider hos os (Fig. 74 og 76). Eiendommelige for
Jernalderen ere- vistnok ogsaa de dobbelte Guirlander (Fig. 58,
64 og 70) og de simple Rudezirater, der næsten altid
findes paa norske Urner fra denne Periode (Fig. 75).
Dersom man vidste, hvor og nnder hvilke Forhold
alle de Kar, Museet eier., ere fundne, vilde man have
en aldeles utvivlsom Veiledning til at bestemme de fleste
Stykkers Tidsalder, og derved uden Tvivl lettere være
kommet til at iagttage charakteristiske Overeensstemmelser
mellem de samtidige; men desværre fattes denne
Oplysning ved saare mange, maaskee man endog tor sige ved
de fleste. Man har navnlig i de tidligere Aar kun lidet
bekymret sig om at indberette de Forhold, hvorunder de til
Museet indsendte Oldsager ere fundne, og altfor hyppigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
