Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der ad den bageofor Syd-Germanerne aabnede Vei maatte
trække langt mod Nord til Egnene ved den finske Bugt;
og at endelig allersidst den tilbageblevne Deel af
Germanerne (Norroneme, NorSmenn, Danir, Sviar eller hvad
man nu vil kalde dem) noget får Begyndelsen af vor
Tidsregning fulgte efter og besatte de Lande, som vi nu
for-trinsviis kalde Norden. Alt dette tor man i det
Væsentlige ansee som afgjort. Det er i det Hele taget klart, at
den saakaldte Folkevandring ikke b$r indskrænkes eller
henfåres alene til’den Tid efter Christi F5dsel, paa hvilken
det store romerske Monarchi begyndte i det Store at
oversvåmmes af Barbarerne, men at den i umindelige Tider
har fundet Sted paa de uhyre nordasiatiske og
nordeuropæiske Sletter, kun saaledes, at den civiliserede,
romerskgræske Verden i lang Tid, saalænge Sydeuropas naturlige
Grændser ikke synderligt bleve overskredne, intet, eller
for-holdsviis blot saare lidet mærkede dertil.
Hvad man derimod endnu ikke er enig om, er den
Vei ad hvilken vore Forfædre m$ae antages at være
komne til Norden. Der hersker desangaaende forskjellige
Hypotheser, hvilke dog alle lade sig henfore til to
Hovedklasser, den ene9 der lader dem tage Veien sondenom
Ostersden, og ov?r Skaane sprede sig opad mod Norden;
den anden, efter hvilken de ere dragne norden om eUer
tvers over Ostersden 9 have siden udbredt sig især mod
Syden, og ere endeligen over Skaarie og Oresund komne til
det nuværende Danmark. Den forste Mening var den, der
en Tidlang saagodtsom udelukkende fulgtes, ja man kan
vel endog antage, at den forudsattes som given, thi man
hang i forrige Tider endnu formeget ved Bogstaven i
Odins-sagnene, og havde en altfor svag Grundvold af bestemte
ethnographiske Kjendsgjerninger at bygge paa, til at man
skulde have vovet at emanciperq sig fra hine, eller
underkaste dem tilborlig Kritik. Den anden har i de seneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
