- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
35

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sletter ragede op, især i den vestre Deel, som en vistnok
sammenhængende, men dog meget udgrenet og paa begge
Kanter mangesteds dybt indskaaren Masse. Ligesom nu,
var Halvoen paa de fleste Steder omringet af en utallig
Mængde KystSer, og* disse vare, tilligemed
Kyststrækningerne selv, idetmindste paa Vestkanten férdetmeste
skov-I5se. Paa hine Fjældsletter sværmede da, ligesom nu,
tallose Skarer af Rensdyr, der her i rigelig Mængde fandt
sit bedste Næringsmiddel, den saakaldte Rensdyrmos,
og heroppe, i dét for Rensdyr-Avlen mest passende
Klimat, have vel ogsaa Finner eller Lapper, Nordeuropas
Urbeboere, vankét om i uforstyrret Ro, uden at soge ned
i Dalene undtagen paa de Tider om Somrene, da
Rensdyrene, som det hedder, maa drikke Sovand, forat blive
Uttfiet kvit. Ligesom endnu de svenske og norske Finner til
bestemt Tid om Sommeren soge ned i Fjordbundene med
sine Rener, saaledes have vel og Ur-Finnerne i det
sydlige Norge baaret sig ad; og have de da sandsynligviis
valgt de korteste Veie til Soen, altsaa til de Steder, hvor
Fjordene strække sig dybest ind, f. Ex. til Eidfjord ved
Bunden af Hardangerfjorden, til Lærdalen og Fortun, de
inderste Punkter af SogneQorden, til Bunden
afRomsdals-fjorden, og til flere Ind-Vige af Throndhjemsfjorden; paa
hvilke Steder man da maa antage, at etslags Spor-Vei er
bleven optraadt, og siden har tjent de folgende Nybyggere
til den fftrste Rettesnor for deres Vandring. Denne her
fremsatte Mening om Finnerne er ikke en blot og barHy
pothese. Sagnet veed endnu meget at fortælle om de hist
og her paa Fjældene i de ældste Tider omsværmende
Finner. Næsten overalt i de norske Sætermarker findes der
Sttidler, som have Navn efter Finnerne, f.’Ex. Finnabud,
et Navn der hyppigen forekommer paa Hardangérfjældene;
Finnvoldene (i det Throndhjemske siger man altid (iVold”
istedetfor ttSæter”), Finnsetr, Finnsæ o. fl. 1 Hardanger-

. 3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free