- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
37

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

\

sig et Udgangspunkt ved Kysten. Men t her maa vi for
det forste lade den sydligste Deel, sondenfor Soerne og
Skovene (G5taland og Skaane m. m.) ud af Betragtning,
thi denne var i hiin Tid saa aldeles skilt fra den nordlige
ved hine Vildmarker, at man ikke kan regne den under
samme Kategori som denne; man maa henfore den under
Eet med de nuværende danske Lande, ligesom da og de
jordgravede Bronce-Oldsager, som der forefindes, vise at
en anden, nogenledes cultiveret, Stamme allerede havde
coloniseret dette Strog. Paa Norges sydligste Kyster kan
man, heller ikke let tænke, da isaafald Stammen enten
maatte have gjennemvandret hiint af andre Folk allerede
optagne Sydsverige, eller ogsaa maa antages at være
kommen tilsoes over Kattegattet og Nordsoen, hvilket igjen
forudsætter en Sovanthed, som man ei er berettiget til at antage
hos et Fastlandsfolk ved dets forste Fremtræden. Dertil
kommer, at Norges sydligste Kyster ere nogle af de mindst
frugtbare og for Nybyggere mindst indbydende i Landet.
Man maa forst heelt op til Skiensfjorden (Gi^etimar) og
Begyndelsen af Christianiafjorden, forat finde venligere
Kyststrækninger, men her vilde man strax have stodt paa de
mile-vide Skovstrækninger, gjennem hvilke man ene havde
maat-tet bane sig Vei ved Oxen, da det vilde have været for
mdisommeligt at drage tilvands opad de stride Elve med
mange Fossefald, medens det derimod er meget let at passere
nedad dem, idet Baadene drages forbi Vandfaldene. Vi
have desuden et ubestrideligt Factum, som paa et Strog
tydeligt betegner Populations-Retningen. Indbyggerne af
Valdres, et betydeligt Landskab, hvis Hoved-Vasd rag lober
til ChristianiaQorden, og som altsaa aabenbart tilhorer den
ostlige Skraaning af Fjældplateauet, have baade i Dialekt
og Udseende (Undersætsighed, Veverhed, forherskende
Sort-ladenhecl) en saadan Lighed med Indbyggerne af Sogn
og Voss paa Vestsiden, at man nodvendigviis maa antage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free