- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
45

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Orething (ved Throndhjem) altsaa af Thr5nderne, derved
og udnævntes til hele Norges retmæssige Konge. Ogsaa
Throndernes Navn (jfirændir, f. Jiroendtr af at proast,
„at trives”), og Landskabets (Jirondheimr eller
J)rand-heimr, enten ligeledes af at proast eller Ordet prårr,
haardnakket) synes at vidne om en vis overv^iende Grad
af physisk eller moralsk Kraft hos Landskabets Beboere1.
Og om Thr5ndernes Identitet med Beboerne af Halogalands
fjærneste Districter vidner Navnet Throndenes (pråndames
eller Jirondames) paa Hind5en, baade Kongeresidents og
Thingsted.

Vi have saaledes Hålogaland, Naumdal pg det
egentlige Throndhjem befolkede af een og samme Afdeling af
Nordmænderies Stamme, noget, som ogsaa den Dag idag
lader sig erkjende af charakteristiske Dialekt-Egenheder,
som disse Egnes Beboere have tilfælles, og hvorved de
adskille sig fra sine Svrige Landsmænd2. Vi kunne kalde
denne Afdeling den févste, eller nordligste, thi vi træffe
ogsaa paa en anden, der maa kaldes den senere, eller syd-

*) Om Betydningen af de enkelte Fylkesnavne, see Keysers oven*
eiterede Afhandling, S. 433,434. — Disse Egenheder,
idetmind-ste forsaavidt Udtalen betræffer, lade sig vanskeligt betegne uden
stor Vidtløftighed. Derimod gives der allerede i de enkelte
Steds-navne (paa Gaarde o. s. v.) saa umiskjendelige Tegn paa
Thrdn-derskhed (o. s. v.), &t man blot behOver at tage Matrikulen for sig,
for deraf at kunne slutte, hvilke Landskaber oprindelig have haft
throndhjemsk (haal fly i sk?) Befolkning. Saadanne Tegn ere is»r:
Benævnelsen „Vold” eller „Buvold” istf. Sttidl eller Sæter5 en
ualmindelig hyppig Brug af Fleertal paa <(an” (istf. — amir9 imir,
umar, irnar, un, in), f.Ex. Vollan (Vellir nir) Haugan
(Haug-amir), Threnan (pribnarnir), Aunan (Aubnirnar) 0. s. v., og
is»r den overvættes ofte forekommende Benævnelse Aune
(uretteli-gen skrevet Ovne eller Ofne), baade enkelt og sammensat (.Aubn,
bestemt Art. Aubnin, forklaret i Frostethingslovens Indl. Cap. 17
saaledes: aubn, pat er mabr slær yfir ok sdr eigt).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free