- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
134

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ba*el, Strasborg eller Maintz, fandt jeg et eneste Stykke
prydet med de i Nordtydskland og Skandinavien saa
hyppige og eiendommelige Spiralzirater! Derimod saa jeg
stundom Ringzirater baade paa Bronce- og Guldsager fra
Broncealderen, t. Ex. paa den saakaldte Guldhat i
((Anti-qvarium” i Miinchen, der aabenbart ligesaavel er et Kar,
som de smaa runde, ogsaa med Ringzirater prydede
Guld-skaaler, der gjemmes i det antiqvariske Selskabs Samling
i Augsborg. Disse Guldskaaler have en slaaende Lighed
med adskillige i det oldnordiske Museum i Kjobenhavn,
paa hvilke der kjendelig i sin Tid har været anbragt
Hanke; de ere alle forarbeidede paa samme Maade, nemlig
udhamrede af eet Stykke Guld, og prydede med de samme
Ringzirater. Ogsaa til ((Guldhatten” haves Sidestykker i
Kjobenhavn; kun ere disse mere runde og bugede. Men
saadanne Ligheder fremhæve Forskjellene desto stærkere,
lstedetfor Spiralziraterne forekomme sædvanlig paa
Bronce-sagerne en egen Art Striber eller Linieforziringer, der enten
slet ikke, eller kun yderst sjelden sees i Norden; en
Bronceplade i Antikcabinettet i Wien er saaledes prydet
med lutter Striber, hvorimod saagodtsom alle lignende
Plader i Norden have Spiralzirater. Længere mod Syden i
Schweits begynde Paastavene og Celterne at antage
særegne Former; de blive fladere og mere forzirede, hvorved
de mere synes at ligne de gamle italienske og græske
Broncesager, end de nordligere. Paa Grund af disse
For-skjelligheder i Broncesagernes Zirater og Form kan man
allerede antage, at Broncesagerne ikke ere indforte til
Tydskland fra et enkelt Folk, som Grækerne eller Romerne,
men at de ere forarbeidede i Tydskland selv, hvilket
yderligere bevises af de mange overalt i Tydskland opdagede
Stobeformer og Stobepladser (Giessstatten).

Det er ganske interessant at see, hvorledes
Bronce-alderens Mindesmærker aftage i Mængde i Forhold til som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free