Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal have fundet romersk« Mynter fra de forste Aarhundreder
e. C. Imidlertid siges der i Frankrige endnu at være opgravet
Broncevaaben ved Mynter fra det tredje og fjerde Aarhundrede.
Det er efter dette klart, at i Steenalderen have kun
Europas Kystlande været bebyggede af det ovennævnte
forhistoriske Folk og at de indre Lande forst ere besatte
i Broncealderen og da af flere Folkestammer.
Broncecul-turen har efter al Sandsynlighed ikke været eiendommelig
for et enkelt Folk, som Kelterne, men den har været’fælles
for forskjellige Stammer paa et vist Culturtrin , eller
saa-vel for Kelter, som for Græker, Skyther, Germaner og
Skandinaver^ hvilket meget bestyrkes ved gamle
Efterretninger om Grækerne og Skytherne. 1 Sydtydskland kunne
Broncesagerne fålgelig godt være keltiske, men i det
fistlige og nordlige Tydskland ligefuldt germaniske og slaviske.
Formernes og Ziraternes Overeensstemmelse maa vistnok
rettest forklares deraf, at de ere de simpleste og
naturligste. Ligeledes tfir Jernalderens Cultur ikke tillægges eet
Folk alene; den er mulig forst grundlagt af Kelterne i
Sydtydskland, men den optoges aabenbart senere hos de
germaniske, skandinaviske og slaviske Folk. I
Meklenborg kan man med temmelig Sikkerhed sætte Jernalderens
Begyndelse ved de slaviske Folks Indvandring i Slutningen
af det femte Aarhundrede.
Hvis man tidligere havde havt en klar Forestilling om,
at de slaviske Folk i INordtydskland henimod Oldtidens
Slutning vare i Besiddelse af en Kunstfærdighed, der ifolge
de talrige Oldsagers Vidnesbyrd ingenlunde var ubetydelig
og at de i det Hele taget vare paavirkede af den samme
Smag som de tydske Folk, vilde man aldrig saalænge have
vaklet med at afgjfire, hvorvidt de berygtede saakaldte
obotri-tiske Oldsager, der siges at være fundne i Nærheden af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>