- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
238

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hensyn til vort her fremsatte Formaal. Ligesaalidet er det
n od ve ndigt at dvæle ved Elisionen af a og u i
Flexions-endelser efter å, ©, u.

Consonantsystemet i vort Oldsprog er, naar man tager
tilborligt Hensyn til Udtale og Retskrivnings-Egenhederne
i de forskjellige Haandskrifter, yderst simpelt og let
over-skueligt, saaledes at man endog kunde behjælpe sig med
færre Tegn, end de sædvanligviis i Skriftsproget optagne.
Som bekjendt, ere disse:

Tenuis Media stærk Aspirat svag Asp. liqv.

for T ungebogstaverne t, d, h 3, n,
- Læbebogstaverne P> b, f, v, m,
- Ganebogstaverne k, 9> (gh)h, ngl.
Men, som bekjendt, forekommer aldrig d i Slutningen
af en Stavelse efter en Vokal, de stumme Consonanter og
r, uden at forandres i den svage Aspiration 5, der i de
ældste Haandskrifter, som kun kjende eet Aspirationstegn,
betegnes ved p; man finder endog i gode Haandskrifter
Aspirationen efter l, m og n, hvor den vistnok ene af den
Grund ellers bortfalder, at den efter disse Bogstaver neppe
er horlig i Udtalen. Man kan saaledes korteligere antyde
Forholdet ved at sige, at Oldsproget i Slutningen af en
Stavelse regelret ingen anden Lingvalform erkjender, end
Tenuis og den svage Aspiration. Af Gotisk og
Angel-saxisk sees at disse Sprog, især det sidste, efter bestemt
Conseqvents skjelne mellem f> (&) og d, f. Ex. heidan
(oldn. bida) Angels. bidan; leipan (oldn. lida), Angels.
Ifåan; ogsaa 1 vort Oldsprogs ældste Form maa vel
Di-stinctionen have fundet Sted, men dens Iagttagelse er
neppe af nogen praktisk Vigtighed.

Hvad Læbebogstaverne angaaer, da er det bekjendt,
at p som Begyndelsesbogstav oprindelig ei horer hjemme
i vort Oldsprog; ligesaalidt som i Got. og Angels.; og at
Medie- og Aspiratformerne i Enden af en Stavelse stedse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free