Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talordenes Flexion slatter sig i sin Analogi ganske til
Adjectivernes og Pronominernes. At saaledes tveir, tvær
oprindelig have hedet tvair, tvaar, kan ikke betvivles,
lige-saalidt som at prir, prjdr, prju oprindeligen maa have
lydet priir, priar, priu; Formen priggja sees saaledes
tydeligen blot at være en Forhærdelse for prta , og paa
lignende Maade tveggja f. tvéa9 o: tvaia. Deraf synes
nian og at kunne slutte at Formen bådir 9 bådar, bædi
(begge) er en senere Udvidelse af bair (beir) baar (bær)
bau, thi Genitivet beggja svarer ganske til tveggja.
Desuden have Goterne virkelig Formen båi (o: båts) i Nom.
pl. Mase. og i Dat. båim: Angelsaxerne bégen, bå, bå,
ligesom tvégen, två, två\ og endnu existerer i enkelte
norske Almuedialecter Former som bau, tvau: bo , tv o.
Formen bådir er diensynlig analog med det udvidede
gotiske bajdps. — At i vort Oldsprog Formen fjorir,
Neutr. fjogur, gen. fjogurra oprindeligen, ligesom det
gotiske fidvår, har haft rf, hvor der nu staar g (jevnf*
tveggja — got. tvaddjé) viser det oldsvenske
Landskabs-navn Fjadrundaland, der slutter sig til Rækken At tunda
land o: åtta - hunda - land, Tiundaland; „Fjadr” er
Brydning for Fidr; fjfigur altsaa ligeledes f. figur eller
fidur, og den oprindelige Declination vel:
fiSvorir (figvorir sdr. figorir, fiorir, fjorir) , fidvorar9
fiSvor sdr. figvor, figur.
Gen. fidvorra9 figurra9 fjogurra o. s. v.
Fimm er Assimilation af fimf*9 sex, Got. saths o:
sihs, skulde altsaa opr. hede six, siden ved Brydning siax9
sex; Sjau ligeledes ved Brydning af sivu (got sibun)
siavu — sjau.
Af Partiklerne er det neppe andre end det mærkelige
Suflix -gi, Got. -hun9 der oprindelig baade betegner en
Ubestemthed og en Nægtelse, der fortjener nærmere
Belysning. Former som hvargi (hvor i al Verden), nærgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
