Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiget ved etymologiske Hensyn. Jeg vil ikke engang tale
om Udgaverne af de latinske Klassikere, hvor den
diplomatiske N5iagtighed forlængst, og medrette, i
Haandudga-verne er opgiven. Men nu staaer det tilbage, ogsaa paa
samme Maade at behandle de ældre danske og svenske
Sprogmindesmærker. Forend dette er skeet, kan det
egentlige Studium af Oldsvensk og Olddansk ei Onde Sted,
uden at Vedkommende forst maa gjennemgaae den hele
vidt-loftige comparative Forberedelse. Man trænger til
Haand-udgaver af svenske og danske Love eller andre
Literatur-levninger, aftrykte med hiin Normalorthographi; ja man
kunde endog meget vel, til AlVexling af Materien, omsætte
islandske Saga brudstykker. Ved Opstillingen af en saa
dan Normal-Retskrivning er det saa langt fra at man vilde
betage Mundarten sine Egenheder, at disse netop derved
vilde fremkomme desto skarpere. Folgende Antydninger
ville i denne Henseende være tilstrækkelige:
Den Vokal, hvormed de fleste Forandringer maatte
foretages, er æ♦ Den staaer itolge det Foranforte
istedet-for a, f. Ex. især i Infinitiv- og andre Flexions-Endelser;
istedetfor e og i, f. Ex. skæra f. skera, æptær f. eptir;
og endelig betegner den ligefrem æ. Ogsaa i Islandsk,
og især i Norsk finder man ofte æ f. e, s. væra f. vera,
uden at man dog betænker sig paa at skrive det med e;
ligesaa at sætte i, hvor der i Haandskrifter ofte staaer e. /
En lignende Fremgangsmaade maatte finde Sted i ældre
Svensk og Dansk. Tegnet æ maatte blot bibeholdes, hvor
der virkelig skulde staae æ, o: Omlydsformen af å; til at
betegne e i Rodstavelser, der oprindelig havde i, maatte
nian bruge e, i Flexionsendelser derimod, hvor æ, e og i
vexle, bruge i. Den blotte Schva-Lyd behovede ei engang
at betegnes, naar det engang for alle var bekjendt, at
f. Ex. madr udtaltes mader, madær. Brugen af æ f. a er
derimod aldeles analog med den forhen omtalte angelsaxiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
