Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa de ældste danske Runestene. Paa Jellingestenen staaer
saaledes ias o: is, er; og Nurviag o: Norveg.
Aarsagen, hvorfor de ældgamle Bogstavforholde bedre
kunde fæste sig i Danmark og Sverige, ligger vel mest
i indre organiske Momenter, som vi nu umuligen kunne
paavise1, men vistnok ogsaa i den Omstændighed, at
Svear og Daner itølge deres Landes Beliggenhed maatte
staae nærmere i BerCrelse med de Ursprogstammen renest
opbevarende Goter, der ei alehe i sin Tid boede i de
til-grændsende Lande, men efter deres egne Oldsagn og
troværdige Skribenters Vidnesbyrd endog i de Lande norden
for Osterstien, der siden bleve Danernes og Svearnes
Hjem. Endogsaa Danmarks og de tilgrændsende Landes
ældste Fællesnavn: Gotaland, eller Reidgotaland og
Ey-gotaland, betegner Gotemes Lund”, men Oen Gotland
eller Gulland (eg. Gutland) bærer deres Navn den Dag
idag2. Gotlands afsondrede Beliggenhed , som gjor det
muligt at den ældre gotiske Befolkning der kunde holde
sig længere end noget andet Sted i Norden, forklarer os
ei alene, hvorledes Navnet kunde bevare sig, men ogsaa
hvorfor den gotlandske Dialect ved Siden af alle de oven-
I det Hele taget er neppe den Indflydelse til Forandring,
det ene Sprog udOver paa det andet, saa stor, som man forestiller
sig. Et Nabosprog kan meddele det andet endeel lexikalske For«
mer, og indvirke paa Udtalen, men de mere dybt liggende
grammatiske Former udvikle og forandre sig efter den indre
Progres-sionblov, der ligger i Sproget selv. Saaledes har man nu begyndt
at erkjende, at det engelske Sprog er en ved denne indre
Progres-sionslov fremstaaet moderne Form af det angelsaxiske, med
optagne Itfse og uorganiske franske Lexikalier, ingen Blanding af
Fransk og Angejsaxisk. Det danske Skriftsprog anseer jeg
ligeledes heller ikke for nogen Blanding af Olddansk og Tydsk, men
for en af Olddansken selv fremstaaet nyere Form, med endeel op-*
tagne tydske Ord. a) Goterne kaldte nemlig teig selv Gufanf, 05
Folket gutpiuda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
