Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Hensyn til Læsningen heraf er det tvivlsomt, om
Bogstavet o i forste Linie horer til „Fris” eller til det
(olgende Ord, dog er det Forste det Rimeligste; derimod
var Ordet „HEREC” meget utydeligt, navnlig de tre sidste
Bogstaver; i alle Tilfælde er ttHEREC” intet bekjendt
Navo, og andet kan det vanskeligt være; men dette er
ogsaa næsten ligegyldigt, da Navnet BONDO FRIS staaer
saa tydeligt, at det uden mindste Uvished kan læses; ttFT”
i Slutningen af Linien er upaatvivlelig forkortet for tfcFEClT”,
og denne Dobefont er saaledes maaskee den eneste i
hele Landet, hvis Mesters Navn man kjender. At han
har yndet Bladeforziringer, seer man nu nok, og dette har
sin Betydning, for saa vidt som man deraf kan slutte,
enten at Fonten er hugget i en Tidsalder, da allerede
Gryph-og Drage-Ornamenterne, som saa hyppig anvendtes paa
disse Dobefonter vare forsvundne, eller maaskee rettere,
at den er hugget under geistlig Indflydelse, da Klerker og
Munke afskyede Drage - Ornamenterne som Residuer af
Hedenskabet. Det sidste synes antageligst, da Fonten
idethele, baade ved sin Form , ved sin Majuskelskrift og
især ved Runernes Anbringelse peger paa det 12te
Aar-hundrede. At Steenhuggeren har staaet under geistlig
Indflydelse, modsiges ingenlunde ved de mange
Slange-Ornamenter, Grypher o. s. v., som man finder baade paa
Dobe-kummer og Kirker, thi vi finde fast altid, at naar Lægfolk
have ladet Kirker bygge, da ere de gjængse Slangezirater
brugte; hvor derimod Geistlige have bestyret Arbeidet, er
der traadt anden Stil frem i andre Former, enten kunstig
slyngede Linier, som f. Ex. over Indgangsdøren og Vinduerne
i Gjording, eller christelige Fremstillinger, som i Ribe,
Vestervig, Dreslette o. s. v.
Ditte samstemmer nu fortræffeligt med det rimeligste
Resultat, jeg kan udlede af anden Linie af Indskriften.
Her er rigtignok atter nogen Utydelighed, idet sidste Bog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
