Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kortfattede Maade: DOLK (iSFRIBO, eller, som man i
Norsk eller Islandsk vilde (med latinsk-gothiske Bogstaver)
bave skrevet Dålk(r) Åsfrifto eller Åstridu (d. e. Astrid as
Spænde” (eller Smykke). Her see vi at å, som i den fårste
Indskrift sees som det simple a, udtrykkes ved en Rune, der
ellers almindeligst betegner å9 hvilket vi og vide at være
Tilfældet ved mange flere Rune-Indskrifter. Åsfrtøa (den
guddommelig skjonne) forekommer her som et oldnordisk
Kvindenavn; det kutide og lydeAsfridvr9 AsfrHdr% saa at
vi endog kunne antage det for sandsynligt at vi her have
den oprindelige Form til det temmelig almindelige
oldnordiske Kvindenavn Astrid eller Astrfåtir, Astridr (i den
nyere danske Form Estrid, Estritli), hvis Sprogr6dder
det ellers bliver vanskeligt at finde, (thi efter bogstavelig
Fortolkning maatte det betegne Gudernes Strid, den mod
Guderne stridige eller stridende, hvilket neppe vilde have
passet i Nordens Hedenold, i hvilken Navnets Oprindelse
dog maa soges). I Kristendommen kunde det derimod af
religtåse Grunde, forvandles fra Asfrid til Astrid. Ellers
er det bekjendt at Ordet As, Ass (Gud) i Moesogothisk
og gammel Tydsk er blevet til Ans, i det Angelsaxiske,
som oftest, til Os og i den sildigere Middelalders Dansk
til Es, Æs, (skjtfnt det dog, i adskillige Stedsnavne er
vedblevet at udtales As). Begge Ordene udtrykke da
denne korte Angivelse af den sildigere Eierinde: C(Asfrides
(eller Astrides) Spænde”. Vi finde ellers at danske Mænd
fordum have baaret Navnet Ansfrid eller Asfrid (ogsaa
skrevet As fred eller Asferd9 som det sees stemplet paa
gamle Mynter).
Vi formode, at det omhandlede herlige Smykke er
blevet tabt eller og muelig nedgravet (for siden at ops5ges
igjen) af en falden eller flygtende Nordmand, eller af en
Skotte, som havde faaet det til Bytte, efter Slaget ved
Largs, som holdtes i Eftcraaret 1263 mellem Kong Hakon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
