- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
363

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

genta kemur ut at bjofta og en pige kommer da ud
teimun drekka, olellamjolk; at byde dem eu drik, øl
blasa teir tå ikki frubuna eller melk; blæse de da
omanåf, drekka teir sår ikke skummet deraf, få de
ominni, ti i henni liggur en glemselsdrik, thi 1 dette
gandurio, og tå er ikki at ligger hexeriet; da er ikke
hugsa um at sleppa aftur at tænke på at slippe fra
frå teimun. dem igen.

Foruden disse holdefolk omtales også i ovenstående
trylleformularer "Veittrar”, en anden frembringelse af den færøiskc
overtro, men dog i den kristelige idé6 tjeneste: medenshuldefolket
er det onde, fristende, som man stedse må kæmpe imod, ere vætterne
de beskyttende ånder, der idelig omsvæve de gode mennesker, som
tro på Kristus. Vætterne ere småskabninger, som phantasien har
udrustet med skønhed og alle elskelige egenskaber. De bo i arnen,
men kun i de gudfrygtige menneskers huse 5 de bringe lykke og
velstand, hvor de opholde sig, arbeidet og alt trives vel under deres
beskyttelse. Når man om aftenen glemmer at anbefale sig gud
i vold og at „korse” sig, påminde og advare de ved deres
uvætfe-lys” og på anden måde; forsOmmer man det endda, eller høre
vætterne banden eller anden ugudelighed, flygte de bort fra huset
og blive deres uforsonligste fjender, som altid hevne sig (jfr.
trylleform. utrædske vætter”)* Over uvættevennen”, o: den, der
beskærmes af vætterne, har hverken huldefolk eller noget andet
underjordisk væsen nogen magt.

Bemærkninger med Hensyn til den færøiske Udtale
ved V. U. Hammbrshaimb.

D udtales af Færingerne som j foran og efter en
«-lyd, som kalladi, fadir, strida, niSur (læs kadlaji, fejir,
stryja, nijur), 2) som v foran tt, f. ex. mådur (læs mævur),
efter u og o, omendog en /-lyd følger efter; som trudi,
godir (læs truvi, govir); mellem 2 vokaler høres det ikke
i udtalen undtagen som j og v i ovenstående tilfælde;
ligeledes udtales det ikke efter r, ej heller i enden af
ord; f. ex. skåda9 hårdur, bod, (læs skæa, hamr, bo).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free