Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at de forst da ere blevne forfattede eller digtede, og han
gjentager dette to Gange i sit Værk, ligesom om han
frygtede at nogen skulde bære Tvivl om Grundigheden af hans
Hypothese.
Den forste bekjendte Forkorter af Sagaerne var Are
Frode, som allerede dode i den forste Halvdeel af det 12te
Aarhundrede. Hans Samlinger, som storsfedelen ei ere
udgivne, bære i det lærde Europa Navn af fslendingabok
og Landnamabok. Han var allerede Historieskriver eller
Annalist ligesom Nestor, hans Samtidige. Men Snorre
Sturlason, — som vi i det Foregaaende have omtalt,
be-skjæftigede sig mere end alle andre med denne Gjenstand,
og han gav især Exempel paa den ulykkelige Lidenskab
at gjore Udtog af Sagaerne og forfatte en Art Historie
deraf, hvorved der nödvendigen opstod mange Feil og
Forviklinger. Snorre var en Efterkommer af Yngvernes
kongelige Slægt, og foretog Reiser til Sverrig og Norge
udtryk-keligen for at samle Levningerne af den skandinaviske
Literatur. Hans store Værk, Heimskringla, ansees for en
simpel Compilation af* Sagaerne, som kun ere ordnede;
andre see deri, og med megen Ret, tydelige Spor af en
udygtig Forkorters Haand1. Iblandt Antallet af hans
Efterlignere tilftiiede en ubekjendt Forfatter af den hellige Olafs,
eller Olaf den Tykkes Historie, i sin Bog, under Form af
Tilsætninger, nogle Sagaer, der ere mere eller mindre
forkortede. Vi skulle strax omtale een af dem i Detail., thi
den angaaer umiddelbar den russiske Historie: vi ville blot
sige noget om Sagaerne i Almindelighed.
De dele sig i de romantiske, herpiske og historiske.
I de forste finde vi Hedenskabets overtroiske Begreber,
At denne Anskuelse dog ikke deles af andre nordiske
Historiegranskere , vil man see af den af Selskabet udgivne
-Ledc-traad til nordisk Oldkyndighcd S. 12-13, og vil man faae
Lejlighed til andensteds nærmere at oplyse. Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
