Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fimm arvm. ein stvnd. Enn a hvndraM ara tolfræftv erv
J)at stvnd ir .24. fat vcr&r dagr ok nott. enn fyrir fvi at
sa dagr er «gi vpp tekinn fa foka sollhvavrf of tvav
dægr a hundraM vetra tolfræ&v. Er fat ok sanlega sagt
at fa varo solhvarf jola nott er var herra var fæddr en
sifan hafa sva fokat at nv verha solhvavrf en næsta dag
eptir Magnusmesso. 1 fann tima var Jonsmesso solstada
a svmar enn nv er idus Junii.
Da Feilen ved de julianske Aar af 365 Dage og 6
Timer efter noiagtige astronomiske Beregninger er 11
Minuter og 12 Secunder for meget, vil man hvert 5te Aar
faae et Overskud af 56 Mintiter og 2 Secunder, hvilken
omtrent svarer til en Time, der angives i ovenanforte
Notits. Iler heregnes Tiden, naar Feilen udgjor en heel
Dag, til 120 Aar, hvilket er 8 Aar for lidet, da
Tidsrummet egentlig er henved 128 J Dag, men noget maa man
naturligviis holde den Tids Ubehjælpsombed i Brøkregning
til Gode, og noget hidrorer vel og fra en Bestræbelse efter
at bruge runde Tal. Forf. angiver Solhvervene paa den
Tid (i Begyndelsen af 14de Aarhundrede) til 14de Juni og
14de December. Da Tidstabet for hvert Aar er 11J
Minut, bliver Feilen for de 10 Aarhundreder mellem det
ui-cæiske Kirkemode 325, da Solhvervene indtraf den 21de,
omtrent 7J Dag, hvilket stemmer med Forfatterens
Beregning.- Gaaer man længer op i Tiden, til Christi Fodsel,
faaer man Solhvervene mellem 23de og 24de. Altsaa
vare Hauk Erlendsson og hans Autoritet „Mester Galterus”
allerede ved Begyndelsen af 14de Aarhundrede
opmærksomme paa den Feil, der senere har bevirket Indforelsen
af den gregorianske Kalender, og hvorom det ellers heder
at man forst bemærkede deu i det 15de Aarhundrede.
At anfore vidtloftigere Prøver af de oveufor nævnte
astronomiske og computistiske Afhandlinger vilde lede til
for stor Vidtløftighed og tillige være overflødigt, da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
