Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ning. Med Hensyn til den sidste har man, som vi vel
maa antage, et temmeligt sikkert Kjendemærke i Hauks
Herre-Titel. Denne Titel var, som vi ovenfor have viist,
uadskillelig fra Ridderværdigheden. Den anvendtes altid,
naar Indehaveren tiltaltes i 2den, eller omtaltes i »’idie
Per-son, hvad enten denne Omtale fandt Sted ved ham selv,
eller andre. At undlade Tilfoielsen, var kun en Slags
Forglemmelse, eiYttring af Beskedenhed, ligesom omvendt
Tilf5ie1sen ingenlunde vidnede om Forfængelighed, men den
var en Folge af Skik og Brug; Titlen udgjorde en
integrerende Deel af Navnet, og det var i hine Tider
lige-saalidet paafaldende at see en Ridder, der omtaler sig selv
i 3die Person, kalde sig Herra N. N., som det nu i
England findes underligt at see en Baron kajde sig Sir N. N+
Under alle Omstændigheder er det vist, at Hauk selv
kalder sig Herra, thi saaledes benævnes han i det med hans
egen Haand skrevne Stykke af Karlsefnes Saga. Den i
Fortalen til Isl. Sogur I Not. S. XVII af Vedkommendes
præsumtive Beskedenhed hentede Formening, at Hauk selv
ei vilde have kaldt sig Herre, maa saaledes, ligesaavelsom
Formodningen om at Herretitlen fulgte af
Lagmandsværdig-heden, bortfalde. Tvertimod er den Omstændighed, at han
i et eller andet af de omtalte Skrifter ei benævnes „Herre”
et aldeles sikkert Tegn paa at Nedskrivningen af
Vær-ket er foregaaet9 forend han blev Ridder. Nu er dette
nemlig Tilfældet med Landnamsbogen og Kristnisaga. En
Mængde Slægtregistre fflrer her ned til Hauk, men
ingensteds kaldes han ttherra Haukr”. Derimod finde vi ham
i Cod. 544 baade i den ved hans Secretair skrevne
Fost-brodresaga, og i Slutningen af Karlsefnes Saga, skrevne
med hans egen Haand, kaldet saaledes. Heraf kunne vi
altsaa for det förste uddrage den Slutning, at Landnama
og Kristnisaga ere skrevne for end han blev Ridder, Cod.
54L derimod senere. Det kan man og tildeels slutte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
