- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
244

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

findes stiftet, et kloster anlagt derved, at store
jordstrækninger med sammes beboere henlagdes dertil, så
forudsætter dette, at disse jordstrækninger allerede havde én
ejer, der kunde give dem bort, én herre, der kunde råde
over alle disse undergivnes skæbne, altså en aristokratisk
forfatning, en sådan, hvor mange adlode og én befalede,
altså ingen almindelig og ligelig deltagelse i almenvillien.
Ved ingen af disse overdragelser, som historien omtaler,
er der tanke om, at kongen eller en af landets mægtige
lader beboerne af det herred eller den landstrækning,
der skal afstås, samle sig og rådslå, om det også er
dem med, at de skulle tilhøre denne eller hin gejstlige
stiftelse; tværtimod kongen eller den mægtige handler
med dem som med sine undersåtter, afstår dem eller
beholder dem således som han selv lyster. Men når det
forholder sig så, hvorledes kan der da have hersket den
folkefrihed, som Rothe mener, ved hvilken alle de mindre
lodsejere eller almuen ved fælles rådslagning deltoge i alle
almindelige beslutninger? Hvorledes kunne de have taget
del i landets regering, der ikke engang havde magt over
sig selv, over sin egen skæbne, og ej kunne bestemme,
hvem de vilde have til herre?

Heller ikke er den måde, hvorpå Rothe forklarer
aristokratiets og det dermed forbundne livegenskabs
oprindelse heldig til dette 5jemed. Thi vel kan der ikke være
tvivl om, at ved trældommens ophør måtte mange
forhenværende trælle gå over i et underordnet tjenende forhold;
men hvis livegenskabet knn udsprang af den foregående
trældom, og kun var at anse som en fortsættelse af denne,
så måtte livegenskabet være opstået, da trældommen
ophørte eller omtrent 1300. Men dette bekræfter historien
ikke. Menes der ved livegenskabet det såkaldte
vornedskab, så fandt dette, som Rothe selv har bemærket, sted
får denne tid, og menes der det særdeles trykkende hoveri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free