Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drog frem, så er det ligeledes klart, at dette måtte være
en temmelig betydelig skat, endskondt den ikke bar dette
navn; og når endelig de offentlige arbejder udførtes ved
bandernes arbejdskraft, så er det åbenbart, at dette ligeså
vist var en beskatning, som nu, da disse arbejder udføres
ved regeringens foranstaltning for de penge, den inddrager
fra undersåtterne; og leding eller alt hvad der medgik til
landets forsvar, såvel manden som hans udrustning og
øvrige fornødenheder, var ligeså vel en skattebyrde, som
enhver anden. Det exempel, der tages fra Harald
hår-fagers og Hagen adelstens historie, er da ikke ganske
n5jagtigt; hverken vare nogle bånder fri for skatter, og
andre skatteb5nder, men alle b5nder gave, såsnart konge var
til, den almindelige skat, hvad enten den nu bestod i
gaver eller fornødne arbejder; og forholdets forandring ved
Harald hårfagers erobring bestod kun deri, at den
oprindelige skat nu blev mere bestemt, kom til at hvile på jorden
som landskyld, og krævedes ikke som en villighed, men
som en ufravigelig pligt. Denne overgang er nødvendig
ved enhver stats dannelse, såsnart den går over fra en
liden slægtforening, hvor kongen kun er den første bonde
blandt de andre, til et storre, tæt samlet og sammenhængende
rige. Jo mere statsformen isteden for løse slægtbånd
antager en tæt sammensluttet form, desto storre blive
for-nødenhederne og desto mere trykkende byrderne, og
efterhånden som fornødenhederne blive mere trængende og
omfatte storre formål, kunne byrderne ikke overlades til
nogen vilkårlighed, men må blive faste og bestemte.
En anden ulejlighed opstår hos Rothe deraf, at
begrebet folk hos ham er så vaklende. Folket, siger han,
var odelsbdnderne, ejerne af jorden, disse bånder mødte
på folkemøderne; altså var der folkeregering, demokrati,
blandet med kongemagt. Men disse odelsbonder vare jo
kun hovederne for enkelte slægter, hørte da alle de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
