Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endou mere underordnede forhold, hvilke her ikke kunne
komme i betragtning2.
De, som vi hidtil have betragtet, vare alle b5nder,
de vare fri mænd, som, hvor fattige eller afhængige de end
monne være, havde deres eget bo, deres eget hus og hjem,
så at de hverken vare tyende eller træl. Foruden disse
finder man allerede i oldtiden en anden klasse, som
oprindelig ikke vare bonder, men tyende, nemlig bryderne,
et forhold, der i tidens løb udvikler sig i en dobbelt
retning , i det derved betegnedes dels anseelige mænd i
kongens, biskoppens eller klosterets tjeneste, dels simplere
mænd, der ikke egentlig vare b5nder, men dog blandede
sig med dem, ja endog nærmede sig til landboernes stilling,
for såvidt de dyrkede jord, der ikke var deres egen.
Ordet brydie (bryti) eller bryde (bryti, lat. villicus)
har, som Kofod Ancher og Olufsen udtrykke sig,
forårsaget forfatterne meget bryderi. Når vi dvæle noget ved de
nr. 3, fol. 131). Også anføres i den sidste Archivregistrant under
Låland tvende breve, det ene, at ingen må i arv afhænde
((Mols-gods eller Bondegods”, det andet om gods i Grafwinge ogToreby,
at det haver arilds tid været uMolsgods og Bondegods’1, og er
nu frit gods. Det må endnu anses for tvivlsomt, hvorvidt dis*«
danske målsmænd ere det samme som de svenske målåmen, som
ikke gave tiende til gejstligheden, men isteden derfor en afgift i
penge; et brev om disse findes 1 den Hist. forenings tidsskr. 5 b.
Ih. s. 168; jf. Diplom. Svec. 2den d. s. 695. Uplandslag, Schlyters
udg. s. 29-30. 33. 38. o. fl. st. Se også Rosenvinges Udvalg af
gamle danske domme, 3 d., s. 256, samt Diplom. Arnæ-Magn.
fase. 6, nr. 26 (år 1488), og fase. 7, nr. 26 (år 1496). —
*) Hertil hører f. ex. de, som boede til leje hos andre, uden selv
at have jord eller fæ, som de Svenske kalde hussætisfolk, bu
sæt-ismen, husmen, innismen, som levede af at gå i dagleje; på
Island skilles de udtrykkelig fra bonder: biiftsetumenn, en eigi bændr
(Njåla, s. 236).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
