Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agerlandet hørte tilsvarende eng1; og der havdes forte
(fortaa)2 og fægang, samt fælles græsning i oredrev8 eller
*) Langeb. Script. 7de. d. s. 466. — *) Deiaf endnn i vore
købstæder ved en fordrejet skrivemåde: furtog. Ordets slutning er
tii (tå, tæ) en vej eller gang, der forekommer i Vestmannalagen
(se Schlyters glossar, til denne) f. ex. innan tå ok tompta rå,
utan tå ok tompta rå $ og kan være gangen imellem gård og gade; eller
gang bagved eller udenom tofterne, der endnu findes hist og her
i vore landsbyer. Fortå sammenstilles meget almindelig med fægang
eller gang for kvæget til græsgangen; f. ex. fortaa oc fegongh.
brev fra Ribe af 1190. Der fandtes fordum et tingsvidne, at
Møllerødth (ved Odense) er uræt forctoff och fellitt tiill
Peders-torppe”. At fortog eller fortoug (som vi nu urigtig skrive ordet)
i kpbstæder er det samme ord som fortå, ses af Kapittcls brev af
Roskilde til borgemester og rådmænd i Malmoge (Diplomat. Langeb.
1437), hvori det hedder: Ther tliill skulle the hawe alf et kerlict
oc wenlict loon fortaaen paa bode syerne weth weyghen — Oc hwat
bygning, som the bygge pa forscreffne fortaa etc. Det er dette
ord tå, et inteskønsord, forskelligt fra liunkOnsordet tå (rå/, vfig*
komma på t., komma på rKtta vfigen. Kalén OstgØtlia dialekten.
Upsala 1846), som også forekommer i GuftrunarhvØt str. 9 i
Sæm-unds Edda i udtrykket A tdi si (ja, hvilket fortolkerne ganske
urimelig have forklaret snart således: at Gudrun satte sig på sin
tå (en temmelig ubekvem stilling), snart derved, at de antage et
ord trf, der skal betyde colloquium, samtale (skønt hun sidder
gan>ke alene). Hun satte sig på tå, det er på den åbne plads udenfor
gården, éfter at hendes sønner vare dragne bort, og udbrød i klager
over sin skæbne. — *) senere fordrejet: overdrev. Ordet står ikke,
som nogle have antaget, i nogen forbindelse med ornum, men
kommer af ore, neraus, og betyder, som Arendt Bcrntsen siger,
fælles udmark til græsning om sommeren; eller, som 31andix siger,
store, langt fra byerne beliggende, undertiden flere byer i fællig
tilhørende, sædvanlig med underskov begroede, strækninger.
Sådanne med småskov bevoxnc egne kaldes just ore, og den
gra’s-gang, som dér fandtes, kaldtes da oredrift. Den fuldstændige form
oredrev forkortes stundum, endog i samme brev, til ordrev; f. ex.
Skælskøre burgere skullæ haflue thørris fry orædrcfl* oc gresgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
