Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(et bol), bvoraf der stilledes en mand i leding, og at først
senere ved bolenes deling kom tre gårde, der da tilsammen
kaldtes en havn, til at stille én mand til skibet; men alt
dette er en fiktion, der ingen hjemmel har hverken i sproget
eller i de historiske kilder. Da således den ene vildfarelse
dynger sig på den anden, og, som det gerne går, alle
tilhobe i den halvkyndige historieskrivers fremstilling som
afgjorte kendsgerninger vandre ud blandt folket, så er det
nødvendigt, at betragte undersøgelsen som aldeles udyrket
land, der må brydes op fra ny af. For det første må da
bemærkes, at hafn (isl. hofn) og hafnæ ere to forskellige
ord. Det siger her aldeles intet, at selv mænd som Gram
(om ordet herremand) og Kofod Ancher (i lensretten) have
anset dem for ett, og bestandig tale om styreshavn som
den havn, hvorfra skibet løb ud; af de ere forskellige,
ses allerede tydelig af deres form. Vort hafn, sv. hamn,
isl. hofn, er ikke det samme som Jyske lovs hafnæ, men
dette er en afledning af hint1, dog ikke i dets betydning
af portus, hvorved man bestandig måtte komme til at
tænke på den havn, hvori skibet lå. Ordet hafn, hof»
betyder ikke blot en havn, men også mandskabet på et
skib (skipsh5fn)2; at hafn skulde være det samme som
*) På samme måde som hella kommer af hallr, virki af verfe,
mdli af mål, o. desl. Mål og måli, mål og måle, er#heller ikke,
som ovenfor er vist, det samme, hvor ofte de end ere bierne
blandede med hinanden. Det er overhovedet en følge af den ringe
opmærksomhed,%der hos os henvendes på sprogformerne, selv hos
de nfænd, der give sig af med forklaringer over vore gamle
indretninger, at sådanne ord, når de så omtrent se ens od, forblandes.
Selv ved det nyere sp^og er det samme tilfældet; man finder f. ex.
hverken i Videnskabernes selskabs eller i Molbechs ordbog*ordet
mælke, hvoraf sammensætningen mælkeflsk ,( men i dets sted blot
ordet mælk, o. s. v. — *) HOfn kommer af at hafa, ikke, som llire
vil, af at bamna, der snarere er aftedt Af liøfn, haiAn; ,og det bt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
