- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
302

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vi bave således set, at hærmændene ikke fik jorder
eller gårde til len, men sold; heller ikke styresmændene.
Der er da kun et tredie forhold tilbage: bestyrelsen af
kongsgårdene med deres underliggende gods. De
bestyredes af bryder, og af brydeforholdet udviklede sig
lens-forholdet. Men disse lensmænd vare kun embedsmænd
eller befalingsmænd på kongens vegne. » De udøvede de
kongelige rettigheder, men besade dem ikke; de overholdt
rettergangen på kongens vegne, men havde ikke selv nogen
jurisdiktion; de havde på kongens vegne indseende med
kirkevæsenet, men ingen kaldsret; de besørgede
indkrævningen af kongens indkomster, men de oppebare dem ikke
for sig selv. Selv om der til kongens fogeder, til
dommere og andre embedsmænd vare henlagte officialgårde,
ligesom præstegårde til præsterne, så vare dog disse len
for ubetydelige, til at de her kunne komme i nogen
betragtning. Når kan man da antage, at den forandring
foregik, ved hvilken de kongelige rettigheder, ligesom de
allerede forhen ved visse enkelte landskaber .for en tid vare
gåede over på kongens son ner og hertuger, nu også med
hensyn til mindre strækninger af landet gik over på den
mægtige adel? Denne tid må*antages for den rette
lensadels begyndelse. Olufsen har allerede angivet den med
de ord: „den tid, da indretningen med styreshavne
forsvandt, fordi søudrustningerne gik ind, hvilkel var Især i
Kristoffer den andens tid”1. Man.kan nogenlunde forfølge
udviklingen ved denne tid, og endnu tydeligere derefter.
Adelen efterlignede troligen gejstligheden, men at drage
store besiddelser fra kronen, og under det skuffende navn

havde intet videre derover at sige, end som høvedsmand over
skibet. Videre odførelse af denne i øvrigt både vigtige og
interessante materie vedkommer cy nærværende æmne.

’) Vid. selsk. hist. og philos. skr. 1ste d. s. 367. jf. Gram
om ordet herremand , s. 280.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free