Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men fra 1326 af, da den slesvigske Valdemar forlenede
Ludvig Albrektsen og hans arvinger med Almindsyssel,
Jellingsyssel, m. m. med alle kongelige rettigheder, høre
slige store forleninger, som bekendt, til dagens orden.
F5r den tid søger man forgæves hos os selv noget, der
ligner efter en sådan forfatning. Det er et fremmedt foster
af den jammerens tid, da tyskheden skyllede ind over os,
og vi nær havde druknet i den; det er en unge, som gøgen
lagde i vor rede, og som vi trolig i al vor uskyldighed
hegede og plejede, indtil den nær havde opslugt os selv.
Vende vi nu tilbage fra de senere forholde til
oprindelsen og udviklingen, så have vi intet andet end
dunkelhed for os; thi kilderne tie. Vi have i dem staten for os,
men intet om måden hvorpå den er bleven til.
Imidlertid er det dog en erkendt sætning, dér især
finder sin anvendelse i norden, at staten er udgået fra
slægten, statsforholdet fra slægtsforholdet. Den første stat,
hvor liden den end tænkes, bestod af en forening af tere
slægter til fælles sikkerhed, forsvar og angreb. De første
skikke og vedtægter, som vare fælles for flere slægter,
vare de første love. Mår flefe slægter forenedes under en
almindelig overherre, så kaldtes -denne drot. Dette kunde
ske enten ved frit valg, i det en enkelt slægts overhoved
ved almindeligt samtykke af de andre slægthøvdinger
gjordes tilligemed hans slægt til de andres overmand;
eller ved erobring (oph5jelse over andre), i det en slægts
overhoved ved magt, åndig eller legemlig, hævede sig selv
og sin slægt over alle de andre. 1 almindelighed var det
sidste tilfældet; thi drottens magt udgik fra religionen.
Den, der vilde have en afgSrende indflydelse på andre,
måtte befale i en guds navn; og hvad han forkyndte
som det bedste, han havde udtænkt i sin sjæl, forkyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
