Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blandt undergivne jorddyrkere, som blandt selvejere; og
i dette forhold ligger intet afgorende med hensyn til den op*
rindelige forfatning. Da dette fællesskab desuden findes
ikke blot blandt selvejere, men på godser, der drives med
fuldt hoveri, og hvis herskab meddeler byerne deres
byskrå, så ligger allerede deri noget, som ophæver hin
nys-anforte afgftrende sætning, at det vare lige selvstændige
mænd , som toge bymarken i besiddelse; thi vi finde jo
da , at de, der have den i brug, ere lige uselvstændige
mænd. Nu lader det sig vel tænke, at en samling af fri
mænd forenedes om , at opgive deres samlede frihed, og
at undergive sig én herre og husbonde; sligt har vistnok
også fundet sted; men der er heller ikke noget urimeligt i,
at én herre og husbonde fra først af tilegnede sig en stor
landstrækning, delte den i lodder, og uddelte disse lodder
til sine venner, frigivne og trælle. Rothe har aHerede
anført det bekendte norske exempel, og i fællesskabets natur
ligger der intet, som kan gore det uanvendeligt i Danmark.
Ligesom man kan forestille sig, at en bys anlæg kan være
udgået fra en forening, fra en så stor samling af mænd,
som antallet af byens gårde *angiver, hvilke mænd alle have
lige ret og lige stemme ved byens anlæg; ligeså vel kan
man tænke sig foretagendet udgået fra én mand eller én
slægt og under dens overbestyrelse !. Begge dele kunne
Estrup (de danske maj orater s. 3-4) er af samme mening:
«tDet communale jordfællesskab i Danmark og det dermed forenede
trevangsbrug var en så besynderlig og landbruget kinderlig
indretning, at den ikke let kan være opkommen og uddannet, uden
hvor en hel familie eller stamme med dens forgreninger forenede
sig om at ta;e i besiddelse, opdyrke og bruge rå jorder, eller
hvor brugerne nedstammede fra én første erliværver. De gamle
danske adelbyer turde således være oprindelige familie- eller
stammébesiddelser. Det er heller ikke uden denne hypbthese let
forklarligt, hvorledes landsbyer kunde helo eller i større masser
1S17. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
