Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har jeg derfor kun antaget, at landets opdyrkelse på mange
steder er udgået fra enkelt mand, og hvad deraf atter
folger, at denne mand har ejet stundum en hel by og en
eller flere torper, og at disses beboere altså have været
hans undergivne, have givet ham afgifter, forrettet
dagsværk for ham, have stået under hans jurisdiktion, der
naturlig måtte udspringe af det husfaderlige forhold, kort
have været hans vordnede. Og jeg har antaget dette,
ikke fordi jeg overførte Islands forfatning på Danmark,
men fordi jeg blev ledet dertil ved betragtning af danske
forholde og bestyrket deri ved adskillige kendsgerninger,
som ikke retvel på nogen anden måde lade sig forklare«
Men forend vi gå over til disse, vil det ikke være
af vejen, at betragte nedsættelsesmåden hos de beslægtede
folkeslag, til hvilke man i almindelighed tyer hen,
Ger-maniens og Islands, de eneste lande imod nord, om hvis
ældste forfatning vi vide noget tilforladeligt. Disse
fremstilles os gerne som modsætninger, og vi have da valget,
om vi ville tænke os den ene eller den anden som den i
Danmark oprindelige.
Den første bemærkning, vi derved have at gSre, er
den, at hverken Germanien eller Island egentlig komme
os ved, hverken Taciti Germania eller Islands
Landnama-bok ere skrevne for og om os. Den nytte, vi af dem
kunne have, består derfor kun deri, at vi i dem finde
exempler på udviklingsmåder, uden at vi deraf kunne
slutte, at den ene eller anden i vort land har fundet sted.
Den anden bemærkning er den, at forfatningen i
Germanien og på Island ikke ere hinanden så modsatte,
som man i almindelighed antager, og som det ved første
ojekast kunde synes.
Hos Germanerne var forfatningen således1: Markerne
*) Om meningen af Taciti ord have fortolkerne været meget
uenige; derfor tror jeg at burde bemærke, at jeg her hverken har
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>