Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gå vi nu over til rigets samling og tilstanden ved og
efter kristendommens indførelse, så finde vi dér ikke mindre
bevis for, at den tilstand, der siden er så almindelig, også
allerede da må være indtrådt.
Rothe antager, at riget ikke dannede sig ved erobring;
i så fald kunde man af de undertvuugnes forhold til
erobrerne have forklaret sig deres afhængighed. Men om vi
end ikke i vore historiske kilder finde de enkelte
efterretninger om de krige, som måtte gå forud for rigets samling
under Gorm den gamle, i alt fald kun hentydninger dertil,
så er det dog lige visst, at sådanne fandt sted, og at riget
samledes til én stat derved, at nogle landskaber ved
våbenmagt bleve tvungne til at fåje sig til de andre; på denne
måde ere jo alle storre riger opståede; og vi have da i
det væsentlige det samme forhold for os, som indtrådte
ved Harald hårfagers erobring af Norge, ved hvilken det
var en almindelig klage af storbonderne, at han tilegnede
sig al odel, og gjorde dem, som for havde været fri og
uafhængige, til sine lejlændinge ’. Den jord, der nemlig
får havde været deres, gjorde han nu til sin, ved at kræve
afgiflt deraf; han stillede dem i det samme forhold til sig,
som deres undergivne, deres lejlændinge, allerede stode til
dem; isteden for at de får kunde afgøre deres trætter
således som de selv bedst vilde og kunde, s& tilegnede han
sig nu ret til at kræve dem til orden og at fordre dem
for sin dom, o. s. fr.; og dem, der ej vilde finde sig i
alt dette, fratog han deres ejendomme, og jog dem bort
fra landet. Dette forhold er så naturligt, at man må undre
lighed, at den femte Qerding hedder Frøthorp og fialdslev, hvorved
man i det mindste rj kan undg& at tænke p& gadenavnene Frø og
Balder. (Vedkommende steder findes i Langeb. Script. 7de d.
s. 523 om Vindingherred, og Vedel-Simonsens Borgruiner 2det li.
s. 132 om Vcndsherred, begge i Fyn).
*) økyldu allir biiendr vera hans lciglendingar. Eigla, cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
