Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa en vis Maade kunde man vel ogsaa kalde det Gotiske
nordUk, forsaavidt som det engang taltes i Norden af de
der, får Skandinavernes Indvandring, boende Goter, men
en saadan Ben æv helse vilde dog stride mod den engang
antagne Sprogbrug, og det synes heller ikke at have været
Bredsdorffs Mening, thi for at faa virkelige nordiske, eller
Nordisken sig nærmende, Former ud, læser han Bogstavet
F, hvilket han forresten erkjender for at være A, paa 2
Steder som O, nemlig i Holtingom og Bomo, og gjfir
saaledes Brud paa Alfabetets rette og simple Conseqvens.
Det Nærmere vil indlyse af den specielle Forklaring,
som her fålger:
EK skrives ellers i Gotisk sædvanligviis ik, det oldn.
ek9 pron. pers. Jeg”. Efter Vulfila’s gotiske Orthographi er
I i ik kort, E derimod i Regelen stedse langt, imidlertid
savner man heller ikke Exempler paa, at e virkelig sættes
for t, see Gabelentz og Loebes Gramm. p. 28. Desuden
er der, hvad ligeledes i samme Værk er viist p. 30, 33,
neppe nogen Tvivl om, at Goterne have udtalt ai og au,
hvad enten de ere blotte Brydningsformer (hos Grimm
ai og ari), eller virkelige Difthonger (hos Grimm di og du),
som kortere eller længere og aa; og da nu, som snart
vil sees, i Hornindskriften jeet og samme Tegn er brugt
baade for det lange eller egentlige d (Vulfilas o) og det
korte eller brudte (Vulfilas au), ja endog for det i oldn.
til o overgaaede eller brudte u, nemlig „Holtingani* f.
Hultingam, saa ligger den Slutning nær, at den gotiske
Mundart, hvori, eller rettere den Rune-Orthographi,
hvorefter Indskriften er forfattet, ogsaa i analoge Tilfælde
brugte e; nemlig istedetfor Difthongen åi, istedetfor
Bryd-ningsformen at og istedetfor det mod I svævende, eller i
Oldn. til e overgangne i. Dette bestyrkes ogsaa af det
fålgende Ord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
