Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heller ikke er der noget i Indskriften, der tyder paa nogen
særdeles Fjernhed ved „Gjesternes” Hjemstavn; tvertimod
medforer den snarere, uden at dog noget udtrykkeligt
derom nævnes, en dunkel Forestilling om Nærhed og godt
Naboskab mellem begge Parter; denne Forestilling vækkes
maaskee især af det uden videre Betegning angivne
Folke-navn %tHoltinganC\ der synes at forudsætte et nærmere
Bekjendtskab til „Holt" eller „HoUtem\ end man hos
fjærnere boende Folk kunde vente« Holtingerne udgjorde
for liden en Deel af Saxernes Stamme, til at man kan
antage at de særskilt vilde blive udhævede som Holtinger,
ikke som blotte Saxer, uden af nærmere, med Særforholdene
mere fortrolige, Folk. Og desuden, fra hvilket fjerneife
gotisk Folk skulde det vel være at „Gjesterne” havde
faaet Gaven? Man vil her maaskee anfore Theodorich i
Ovreitalien, om hvilken Jornandes (Cap. 3) udtrykkelig
fortæller, at han blev besogt af en tfong Rodulf fra
Landene hiinsides OstersSen , ligesom vi ogsaa vide at han
modtog Gesandter og Gaver fra Esterne, til hvilke han
med Gesandterne ogsaa sendte Brev og Gaver tilbage
(Cassiodori varia V. ep. 2.). Men ved den christne
Theodorichs Hof vilde de Fremmede dog neppe have
faaet Gaver, heelt igjennem prydede med hedenske
Afbildninger, endog af blodige Menneskeoffringer, ja endog
maaskee selv bestemte til Brug ved Afgudsdyrkelse; man vilde
neppe i Indskriften have anvendt Runer, men de paa den
Tid blandt Goterne i Italien brugelige møsogotiske
Bogstaver , ja man vilde vel ikke engang have fundet det
Umagen værdt at forfatte Indskriften paa Gotisk, naar
Theodorich ei fandt sig foranlediget til at tilskrive Esterne
paa andet Sprog end Latin; ikke at tale om, at
Afbildningerne, hvis de havde været forarbeidede i Italien, maatte
have rSbet langt storre Smag og Kunstfærdighed. Endnu
mindre kan man tænke paa de bigotte vestgotiske fconger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
