Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’JBRNALDRRBPf 8 BBØYNBBL8B ! DAftMARK. 377
»
Folk. Det er først senere, ja egentlig først ganske nylig,
man har begyndt tilfalde at fremhæve de nordiske Landes
og Folks Eiendommeligbeder ligeover for hinanden, og
derved bestemtere at udsondre de historiske Efterretninger,
som angaae hvert enkelt Land. Efterat man er blefet
opmærksom paa, at Nordboerne vel i Oldtiden havde
meget, tilfælles, men at der dog ved Siden deraf fra de
allerældste Tider som F5lge af Landenes Beliggenhed,
Beskaffenhed, og derved udviklede politiske Forhold,
bestod væsentlige og gjennemgrrbende Forskjelle, t5r man
i det Hdieste kun med megen Varsomhed og sædvanlig
med ikke ubetydelige Modificationer overføre Beretninger
om eet Land og eet Folk til et andet.
Det var derfor intet Under, at Oldforskerne paa den
Tid, de først vendte deres Hu mod UndersOgelsen af
Nordens materielle antiqvariske Mindesmærker fra
Hedenskabets Dage, maatte forudsætte, at Oldtidsminderne i
hele Norden vare saagodtsom fuldkommen eensartede.
Saa-længe Oldforskerne hverken havde store Samlinger af
nationale Oldsager til deres Raadighed eller vidtstrakte
Erfaringer om de nordeuropæiske Oldtidsminders
Beskaffenhed og indbyrdes Forhold, maa tte deres
Virksomhed naturligviis være indskrænket til at udfinde de enkelte
Oldsagers Alder og formodede Brag, samt i det Hele åt
erhverve de meest forel5bige Erfaringer. Da de endnu
ikke vare istand at angive, hvorledes Oldtidsminderne
danne et heelt nyt Grundlag for vor Kjendskab til Nordens
ældste Bebyggelse^ og de skandinaviske Folks tidligste
Samqvem, kunde de heller ikke med tilltårlig Kraft træde
op mod de hidtil gjældende historiske Øypotheser og
historiske Fordomme. Hertil kom, at baade
Historieforskerne og Folk i Almindelighed dengang havde en
altfor dtor Tiltro til Paalideligheden af de skriftlige
Efterretninger, idet man ikke noksom skjelnede mellem Sagn*
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
