Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D&X1MRKS BTHflOORAPH. FORHOLD I DR J8Í.8STH TIDER. 277
Man maa kalde Sproget gotisk eller ei, man kan dog ikke
negte, at det ligner Sproget i V ul lilas Bibeloversættelse
meget mere end Dansk ligner Svensk, eller endog Dansk
med det I (ide Aarhundredes Orthographi ligner nyeste
Dansk, at det ikke er Oldhßjtydsk, endmindre Oldsaxisk
eller Angelsaxisk, allermindst Oldnordisk.
De blekingske Runeindskrifter frembyde större
Vanskeligheder, end Guldhorn-Indskriften. Det er tydeligt, at
idetmindste Vocal tegnene ere brugte paa en yderst vaklende
eller vilkaarlig Maade, hvorom man i det fölgende let vil
overbevise sig, og at de faa sikkre Resultater, Læsningen
af enkel fe eller Dele af enkelte udbringer, röbe en usikker
Sprogform, der ligesom synes at svæve mellem Nord- og
Syd-Germanisk. I Særdeleshed synes en Mellemlyd, eller,
som det i Hebraisk kaldes, Scheva Lyd mellem to
Conso-nanter at have fundet Sted. Den Sten, hvis Runer ere
tydeligst, og som frembyder de færreste Vanskeligheder,
er den hos YVorsaae^tab. xin, fig. I. a og b fra Istaby
i Melby Sogn. Undersöger man paa denne Steen
Vocal-tegnene, eller de mellem to Consonanter hyppigst
forekommende Runer, vil man finde det retmæssige Tegn for
U (J\), for E (M), og for I (I). Men derforuden vil man
finde et Tegn, der ellers i nordiske Runer betegner S (’j),
umiddelbar foran F, imellem H og f>, H og R, N og R; det
maa altsaa ligeledes være en Vocal; endvidere findes P, der
Illeva som det angels, hleo, og læse i eet Ord Hlevagaitim s:
hleogaitum, kjere, i nðje Venskabsforbindelse staaende Gjester.
Men hvor tvungent det falder, at Giverens Navn mangler, vil
enhver lettelig fale; at Hleva ligefrem er det vulfilanske Hlaiba,
vort Hleifi, og det nOdvendigen, saaledes, uden Tvang, har jeg
ligeledes viist. Aarsagen, hvorfor Grimm desuagtet foretrækker
den tvungne Forklaring, aabenbarer sig imidlertid tydeligt nok af
den antidanske Tone i hans Efterskrift: hans Bestræbelse gaar ud
paa at godtgjore Jyllands og Holstens Intimitet i Hedenold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
