Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 »AMNÅMS KTHNOGftAPH. FOSHOLD I DK «LDSTE TIDRR.
Oprindelse eller maaskee rettere förste Herredomme i de
danske Lande indeholder vel Sagnet om Dan niikilläte
dunkle Vink, der ej ganske ere at foragte. Dette Sagn,
der heelt igjennem viser sig ikke at være mythisk, som
de övrige, i hvilke det er indvævet, men alene
allegorisk-ethnographisk, bör udskilles fra hine, mellem hvilke det
ogsaa er temmelig uhjelpsomt indtvunget. Med Sagnet
om Dan staae to gamle Kvad nöje i Forbindelse, og höre
ligeledes til den samme allegorisk-ethnographiske Sagnkreds.
Det er for det förste Eddadigtet Rigsmaal, der allegorisk
fremstiller Stændernes Oprindelse, og antyder
Jarleværdigheden som höjest, indtil Jarlen Rigs Sön Konr ungr (et
uheldigt etymologisk Forsög paa at forklare konungr), af
en Fugl henvises til Dan og Danp, der skulde besidde
endnu bedre Odel og prægtigere Haller. Hertil slutter sig
umiskjendeligt Snorres Beretning i Ynglingasaga. Efterat
han i Cap. 17 har begyndt en Sagnrække, der knytter sig
til et fatalt Guldsmykke, og som slutter med Katastrophen
1 Cap..22, hvorved dette Guldsmykke, bliver Kong Agnes
Bane, indskyder ban i Cap. 20, hvor der handles om en
Dyggve, om hvilken man forresten intet -andet veed end
at ban döde Straadöd, den Notits, hvoraf Thjodolfs gamle
(S. 31) siger at Rolf gjorde Hjartvar (HjSrvard) til Underkonge i
Sverige, er det sikkert kon en Maade, paa hvilken Saxo söger at
forklare den Omstændighed, at HjSrvards Folk 1 Bjarkemaal, og
vel ogsaa i det gamle Sagn, han benyttede, kaldes Goter. Han
sigar nemlig S. 38. „Contigit autem potitis victorid Gothia omne
Rolvonit agmen occumbere"; i Parafrasen af Bjarkemaal heder
det S. 33, v. 46, 47: Ecce truces oculit Golthi, visuçue ferocet
eristatis galei», hastisque »onantibn» instant, og S. 36. v. 44, 45:
Ergo duees ubi tun t Gotthorum, militiæque Hjartvari; S. 37, v.
3, 4. Dons «num (ictum) tres aecipio, sic mutua Gotthi
ruinera compensant. Heller ikke nævner Rolf Krakes Saga et Ord
om, hvor HjSrvard var Konge. Han maa i det oprindelige Sagn
knnne have været betegnet som gotisk Underkonge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
