Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
RTHHOGRAPH. FORHOLD I DR JSLDSTR TIDRR.
danske oldhistoriske Sagn , saaledes som de findes baade
i danske og oldnorske Kilder, ville vi finde, at de reducere
sig til fölgende Hoved-Grupper eller uafhængige Kredse,
den om Dan uudtagen: A) om Skjold, som Ættens
Stamfader B) om den fredelige og guldrige Frode, Opretter
at Saxo umuligt selv kan have forandret disse Sagn saaledes fra
den Skikkelse, hvori de fremtræde i.begge Eddaer, hvilke
nedskrevne i det fra Norge befolkede Island, maae antages nærmest at
fremstille Mythesagnene i deres norske Form. Saxo maa her have
nedskrevet egte danske Folkesagn , der vistnok paa hans Tid vare
noget forvanskede fra deres oprindelige Reenhed, men som dog
vise altfor oharakteristiske Afvigelser fra Eddasagnene, til ikke,
endog i den hedenske Tid, at have afveget fra disse, medens de
dog ligefuldt have egte nordiskt Præg. Paa samme Maade forholder
det sig og med det i Danmark localiserede Heroesagn om Jörmunrek,
eller, som Navnet i Kongerækkerne V og VI paa rigtigt Olddansk
skrives, Jarmunrek (skjBdeslOsere Jarmerik hos Saxo); det er ikke
VOlsungasagaens, og heller ikke Jornandes’s Fremstilling, men en
egen, aldeles uafhængig. Alt dette er et interessant Vidnesbyrd
om at de nordiske Hovedstammer, Danske, Norske og rimeligviis
ogsaa Svenske med al deres nationale Lighed og oprindelige Eenhed
dog hver for sig udviklede sig med særegen Individualitet. Ogsaa
Lov-Institutionerne, endog Lovsproget vidner derom, f. Ex. naar
Kong Christoffer af Bayern i en Forordning taler om „dem , der
ere fredlöie i Danmark, biltoge i Sverige og utlæge i Norge".
Den store Mangfoldighed i de af Saxo meddeelte Sagn, i
Sammenligning med hvad vi kjende af deres oldnorske Bearbejdelse
forklares let af Danmarks særegne Folkeforhold, thi her maatte
nOd-vendigviis særegne gotiske, angliske, frisiske og saxiske Sagn
blande sig med de nordiske. Vi vide at Tydskernes Mythologi,
overeensstemmende med Nordboernes i de væsentlige Hovedomrids,
dog havde sine særegne Sagn og Væsener , ligesom Angelsaxernes
(f. Ex. Gudinderne Edrire og Urede). Optagelsen af slige
Local-myther maatte i Danmark være uundgaaelig.
’) Ligesom Navnet Danmark allerfBrst nævnes i Brage gamles
Kvad om GeQon, og derför viser sig neppe at hidrörefra
Skjoldunge-tiden, saaledes er det og tydeligt, at Sagnet om Gefjons Plöjning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
