Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
barmarks bthvontaph. forhold i db ældstk tidbb. 3*25
Runestene have seet (jevnfør ovenfor S. 277*283)
Ingvioer, i dm Tid, da Goter og Nordboer endnu tumlede sig om
hinanden paa Halvöra, har erhvervet Magten i Uppland eller rettere
Tiundaland, bibeholdt sin egen Gudsdyrkelse, og saaledes oprettet
det saakaldte Frøblot, hvoraf igjen fulgte Friggs, Njörds, Freya,
og Freyjau Indlemmelse blandt Åserne. Dette bestyrkes og af den
merkelige Omstændighed, at nogen speciel Dyrkelse af Frey og
Njörd kun kjendes i de Lande, hvor Ynglinger have hersket,
nemlig Sverige, Norge og Island. Saxo kjender ikke Njörd, kun
den gotiske Hadding; man vil neppe finde et eneste dansk
Stedsnavn, sammensat med Njörd, et tydeligt Vidnesbyrd om, at han
ej kjendes i den olddanske Gudelære, og at Nerthus her i den
saaat sige förhistoriske Tid knn var et Appellativum. Saxo giver
ligeledes tydeligt nok at forstaa, at han, og derfor vel rimeligviis
ogsaa de danske i Almindelighed, ansee Frø for en svensk Guddom.
De ikke faa danske Stedsnavne, sammensatte med Frø, kunne
ligesaavel ndledes fra frør (Herren), appellativt Epitheton til Odin,
som fra det samme Ord, bragt som Egennavn. Ligesaalidt findes
i den oldtydske Mythologi nogen Antydning til Njörd, eller til
Frðho, Fred i anden Betydning end appellativisk, om den överste
Gud. Dette anerkjender tildeels Grimm (Mythol. S. 190) , ligesom
lian ingen Exempler anförer, hvoraf man kan slutte til en særegen
Personlighed for Froho efter Tydskernes Forestilling. Mærkeligt
er det, at den upsalske Nerthusdyrkelse, som vi nu vel kunne
kalde den, eller Fröblot, ligesom det efter Sagnet var indstiftet af
en Ingvi, saaledes ogsaa omsider ophævedes af en lngvi (Inge
Steenkelssön). Det er forresten ikke umuligt, at der kan have
været flere slige ingvionske Ætter hist og her i Norden, hvilke
sideta ere slaaede sammen i een Æt; saaledes nævner f. Ex.
Ynglingasaga Hugleik, der af Saxo endog henföres til Irland; Ingja]d
lldraade og Sönnen Olaf staae, som ovenfor viist, i svag
Forbindelse med de tidlige Ætled.
’) Man tænke sig desuden de hinanden berörende Sprog i deres
ældre, mere primitive Form, og de ville allerede derved næsten
fälde sammen. Saaledes vise de ældste angels. Manuskripter, at
man i meget gammel Tid virkelig ikke kjendte den Forvanskning
af a til ea og ä, der ellers er sædvanlig i almindeligt Angelsaxisk;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
