Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20Ö DEN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER G RAG Åg
Rettigheder , saaledes som det efter de norske og danske
Love kunde tinde Sted
Vi ville betragte Ægteskabet i trende Afsnit, i dets
Stiftelse, i dets Bestaaen, og i dets Oplosning.
A. ÆGTESKABETS STIFTELSE.
Tre Betingelser fordrer Grågås til et gyldigt
Ægteskab , Fæstningscontract, Udredelse af en Kjübesum for
Bruden og endelig Bryllup. Reglen herom fremsættes i
Arfa-f). c 3, I, S. 175, hvor Betingelserne for Arveretten
opregnes; <tDen Mand er ikke arvedygtig, hvis Moder ikke
er kjübt for Brudekjöbesum (mundr), en Mark eller mere,
eller med hvis Moder ei er holdt Bryllup, eller hvis Moder
ei er fæstet". Der gives derefter nærmere Forskrifter om
Kjübesummen, samt om Formerne for Brylluppets
Indgaaelse. Vor Undersögelse vil lier naturligen dele sig i
Betragtningen af Fæstemaalet og Bryllupsformaliteten.
1. Fæstemaal. Bestemmelserne om denne Materie finde
vi fornemmelig i Festa-f. cl, 2, og c. 5-8. Baade
Fæstemaal (som Forhold) og Fæstningscontraeten
indbefattes under det fælles Udtryk festar (festir).
Fæstningscontraeten benævnes derhos ogsaa særligt festamál.
Fæstemanden siges at fastna ser konu, at festa ser konu, at
taka festar, at hafa ser konu festa, o. s. v. Fæstekvinden
siges at vera föstnuð, at vera fest, at sitja i festum.
Fæstningscontraeten afsluttes paa Fæstekvindens Vegne af Fæst.
ningsmanden — hendes nærmeste Slægtning, eller ifald
den nærmeste Slægtning er Kvinde, dennes Mand, og paa
den anden Side af Fæstemanden paa egne VegneOm
’) Den ældre Gulathingslov c 125, Sverres Christcnret c 69, Jydske
Lov I, 27. — 2) Af Sagaernes talrige Vidnesbyrd (t. Ex. Njäls s. c 2, 13,
27, Gunnl. ormst. s. c. 5, Laxd. c. 23) vide vi at det var Skik, at
Frieren begav sig tilligemed et undertiden temmelig stort Fülge af
sine Frænder til den attraaede Kvindes Fæstningsmand (bónorðs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
