- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1849 /
212

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 DEN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER GllÄCÅS.

kommende Mand, kunde Straffen for Fæstemanden falde
bort, dersom Fæstningsretten havde tilkommet flere i
Forening, og Kviden udsagde at det ei havde været ham
bekjendt, at der var fle.re Fæstningsmænd end den, han
havde indladet sig med, en Indsigelse, der dog ikke gjaldt,
naar hans Vildfarelse var grundet i Uvidenhed om den
lovbestemte Slægtskabsorden

Grågås opstiller, som bemærket, tre Hovedbetingelser
for den retmæssige Kjiinsforbindelse, Fæstemaal,
ßrude-kjöbesum og Bryllup. Vi kunne strax bemærke, at
Virkningen af at en af disse Betingelser ei var tilstede, med
Undtagelse af det nys anfürte Tilfælde, hvor
Fæstnings-mandens Rolle blev spillet af en ’ ineompetent, udentvivl
ligefrem var den , at Ægteskabet ansaaes som slet ikke
existerende og at navnlig Kvindens Slægtninge umiddelbart
kunde anlægge Leiermaalstag mod Manden. Inden vi,
efter nu at have omhandlet den ene Side af
Fæstemaals-betingelsen, Fæstningseontraetens Afslutning afrette
vedkommende, gaae over til den anden Side, selve
Fæstningshand-lingen, vil det ikke være uhensigtsmæssigt at kaste et Blik
paa de övrige, vi kunne kalde dem de fjernere, Betingelser
for Kjönsforbindelsen. Her mcdfürte Betingelsens
Udeblivelse ei, som i hine Tilfælde, Ægteskabets INullitet,

hellig ligesom ogsaa paa Reisen imellem disse Steder, hvorimod
hans Ukrænkelighed bortfaldt, naar han viste sig paa andre Steder;
derimod maatte en skdgarmaSr hverken huses eller underholdes af
nogen, og heller ei füres ud af Landet, men hvor han fandtes,
kunde han dræbes. Slåp han ud af Landet, liavde han aldrig Lov
til at komme tilbage. Disse Straife, der havde forskjellige
Mellem-grader og hvormed var forbunden Confiscation af Forbryderens
hele Formue, vare de hyppigst anvendte. Lemlæstelse og
Trældoms-straf anvendtes kun i et Par særegne Tilfælde.

c. 6, S. 315, 316. Udtrykket lögvillr S. 315 og 316
for-staae vi ei, som Oversætteren, om tricæ forenses, men om
igno-rantia juris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1849/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free