Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 DEN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER GRÅGÅS.
den nærmeste Slægtning, som er fribaaren og arvedygtig.
Nu ere begge ligenær, Kvinde og Bland, da skal Mand.
Lige skal Arv skiftes mellem alle Linier; men det er Linie,
at tælle fra Sødskende. Dersom Kvinder ere nærmest, da
er der ogsaa Delingsarv mellem dem".
Det maa bemærkes, at forsaavidt det lier hedder, at
efter Farsüster, o. s. v. skulle brœðrungar og systrungar
arve, og derefter „den nærmeste Slægtning", saa maa
udentvivl herved , saavel ifölge selve Ordene som ogsaa efter
Analogien af Slægtsskabsordenen efter Baugatal for Retten til
Frændeboder for Drab, være simpelthen ment, at efter
18de Arvegangsclasse kaldes Sidelinierne til Arv, först
2den Sidelinie (Södskendebörri), derefter 3die, o. s. v. indtil
5te Led, Slægtskabets Grændse 1. Hvad dernæst angaaer
Prineiperne og de nærmere Regler for Arveordenen, er
det for det förste vistnok allerede af det citerede Sted klart,
at Classerne 9-14, i hvilke uægtefødte kaldes til Arv
(for-övrigt efter samme Principer som ægtebaarne) ere skudte
ind i en senere Periode. Afseet fra dette saaledes
op-rindeligen for Systemet fremmede Element, finde vi i
Arveordenen fornemmelig tre bestemmende, tildels med hinanden
combinerede Principer, nemlig Grad,Kjön, samt Agnations-og
Cognationsforhold. Gradprincipet, Hensynet til Antallet af
de mellemliggende Fødsler, gjelder dog kun til 18de
Arve-classe, der naaer til midt i tredie Grad, hvorefter der pludselig,
med Udelukkelse af de i bemeldte Grad beslægtede Ascen-
nöie anfört i Udgaven: „þaðan frá er ávallt enn nánasti niðr til
arftekjo. ííú ero lleire menn jafnnánir, Jieir er taka eigo, J)á skal
jafnt skipta i knerunna alla; cn þat er kneruSr, at telja fra
syst-kinom. Ef jafnnäenn er karlmafir ok kona, ok skal karlmaðr ávalt
þartaka. Ef konor ero nánastar, ok er þar ok deildararfr nieS þeim".
’) Sclil. S. CXXX forklarer „brœðrungar" ved consobrinorum
filii, istedenfor consobrini. 1 Oversættelsen , samt hos Dahlm. IT,
257 er brœðrungar og systrungar opfattet generelt om „Agnater
og Cognater", hvilket neppe har meget for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
