Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’296 DEN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER GRÁOAS.
fjerde Stadium i uægtes Arveret, nemlig) Arfa-þ. 25, S. 229:
„Dersom en Mand doer, der ingen Frænde efterlader sig her
i Landet, som er næsta bræfiri (Næstsodskendebarn) eller
nærmere beslægtet med ham , og er arvedygtig (arfgengr),
da skulle Arv tage i Lön avlede Personer, der ere næsta
broeðrar, eller nærmere beslægtede med Arveladeren"1.
Efter den fremstillede Arveorden kaldtes den afdödes
Fader til Arv i 3die Classe, Moderen i 5te Classe.
Hermed staaer imidlertid i Strid den i det foregaaende berörte
Bestemmelse, for det Tilfælde at Fællig fandt Sted mellem
Ægtefællerne, at Arven efter de fælles Börn skal deles
mellem Ægtefællerne efter disses Fælligsforhold2. Ifölge
denne.sidste, sandsynligvis yngre Forskrift, hævedes da
Moder, under de angivne Betingelser, op i 3die Arveelasse3.
Efter Arveladerens Död erhverver den nærmeste
Slægtning hans Efterladenskaber. Rlen allerede forinden dette
Tidspunct, endnu i Arveladerens levende Live, -træder
Arveretten frem som eventuel, med en indgribende, retlig
taka laungetnir menn at firnare mönnum, enn fiiður sinn ok tnóður
uk syskin sin.
’) Dette Cap., der i eod. arnam. slutter Arveretsafsnittet, findes
ikke i eod. reg. — 2) Festa-þ. 23, S. 337. — 3) Det anförte Sted
bestemmer ogsaa at Büder for Börnenc (Leicrmaalsbod, Drabsbod)
skulle deles mellem Forældrene efter Fælligsforholdet. Paa et andet
Sted, Fcsta-þ. 20, S. 333 jvfr. 23 S. 3378, bestemmes der, at Kone skal
af Böder for Bürneno tage -L imod Ægtemanden , og en lige saa
stor Del imod samfædre Broder. Da den Orden, hvorefter
Slægtningene kaldtes til at tage Böder af den omhandlede Art , var den
samme som Arvegangsordenen, kan man, ved at eombinere de
tre anförte Bestemmelser med hinanden , deraf uddrage fülgende
Slutninger: a, naar Fællig ikke fandt Sted mellem Ægtefællerne,
fik Hnstrnen -J imod Ægtemanden af Arven efter de fælles Börn;
b, naar den afdödes Fader ikke var til, fik Moder J, mod samfædre
Broder af Arven efter Barnet. Det sees imidlertid let, at disse
Slufiiinger ikke ere aldeles sikkre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
