Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31’2 DUN ISLANDSKE FAMILIERET EFTKR GRÄflXs.
Arv »undtagelsesvis bliver i Kraft, naar Kjöberens nærmeste
Slægtning bliver nærmeste eventuel Arving til den
omeontra-herede Arv, i hvilket Tilfælde jo, som vi ovenfor have
bemærket, selve Kjöberen ofte vil komme til at gaae
ganske glip af den tilsigtede Fordel. Endelig bliver ogsaa
nu den Tanke os mindre uforklarlig , der ligger til Grund
for den idelige Brug af Ordene „Arving" (erfnigi) om
eventuel Arving og Arv (arfr) om eventuel Arv , hvilken
Betydning arfr ogsaa synes at have i Ordene arfsal (d. e.
Overdragelse i levende Live til en fremmed af hvad der
paa Overdragelsestiden var Ættens eventuelle Arv) og
arf-skot (d. e. Bortskydelse, Afhændelse af Ættens eventuelle
Arv). Som stemmende med den ovenanförte Grundanskuelse
fortjener maaskee endnu at anföres Udtrykket at taka arf
om at arve, egentlig at tage Arven i Besiddelse.
Forskjellige fra de udviklede Regler ere Bestemmelserne
om dels den nærmeste eventuelle Arvings Ret til at
modsætte sig Dispositioner til andre Slægtninge, dels flere
Med-arvingers Ret til indbyrdes Jevnet. I den førstnævnte
Henseeride have vi ikkun fölgende Bestemmelse : „Dersom der
ere arvedygtige Sönner, da bör Fader ogModer ikke at give sin
Datter i Medgift mere Gods, uden Sönnernes Samtykke
(räö) , end at ligesaameget vilde komme i liver af disses
Lod, dersom Arven paa den Tid blev skiftet"’. Vi kunne
heraf slutte, at Sönners „Samtykke" maa have været nöd-
’) Arfa-J). 2, S. 172; den samme Hegel gives generelt om
Gaver til Datter i c. II, S. 204; det sidstnævnte Sted findes ikke i
cod. rcg., og det fürstnævntes nyere Oprindelse angives i den
nævnte Mßmbrau ved et (lnym." i Margen. Da de i det
foregaaende omhandlede Bestemmelser om Gave til uægte Barn, c. 11,
S. 203, 201, vistnok rigtigst bör antages at hidrUrc fra en Tid,
da uægte Personer ingen Arveret havde, liiirc disse Bestemmelser
ikke herhid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
