Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 DKJt ISLAiSDSKK FAMIMKRKT KFTKR GRlO.VS.
samme overskred det Helöb, som kunde tilkomme lem
vedkommende af Arven efter Boets öieblikkelige Statis. Om
lignende Regler ere komne til Anvendelse med Heisyn til
andre Slægtninge end Sönncr, maa vistnok lades uafgjort.
Arven faldt eo ipso ved Arveladerens Düd. <uIIvad
enten Folk forgaae paa Skibe (Baade) eller unde)
Fjeldskred eller Vandflod, eller hvi Ikeri Bane de faae, saaledes
at andre Folk ikke vide, hvem der er död först", da skal
det ansees ltsoni om de alle ere döde paa een Tid; ingen
af dem skal tage Arv efter den anden" „Slipper nogen
af dem bort (d. e. bliver reddet), da skal hans Udsagn om,
hvem der levede længst, gjelde"2. Om Arveskifle lindes
ingen Bestemmelser, udentvivl et Bevis paa at der i Praxis
ei har vist sig nogen Trang til saadanne Forskrifter. Naar
Arvingerne ei selv have kunnet blive enige, er det vistnok
sandsynligt, at Skifte er blevet iværksat af 5 Naboer,
saaledes som det fandt Sled mellem Ægtefæller 3.
Særdeles interessante ere Bestemmelserne for det
Tilfælde , at Arvingen ikke var tilstede for at tage Arven i
Besiddelse. Benævnelsen for bona vacantia cr dänarfe
(udentvivl Dödens Gods; Dannefæ). Der gjaldt her den almindelige
Regel, at den nærmeste tilstedeværende Slægtning til den
af-döde4 (ikke til Arvingen), skulde tage Arven i Besiddelse,
indtil dm kiinde komme i Arvingens Ilænder. Saadan
Besiddelsestagelse benævnedes at taka arf. Der skjelnes
iövrigt imellem, om Arven var falden i Island, eller i
Udlandet. Vi ville först, omhandle det sidstnævnte Tilfælde5.
•) Arl’a-j). 10, S. 219; 18, S. 223, 221; c. 4, S. 183. —
2) c. 18, S. 224. — 3) Var Arvingen umyndig, maatte Værgen
lade Arvegodset vurdere ved 5 Naboer, Arfa-[). 9. — *) Arfa-J).
4, S. 181; c. 13, S. 207. — 5) Herom handles fornemmelig i AiTa-J>.
13-15, S. 206-218. Dette Stykke udgjür den væsentligste Del af
det af Selil. S. XLV, som Bevis for at Griigäs tildels skulde være
ct Product af theoretiske Jurister, anfürte Exempel; see Indledningen
til nærværende Afhandling, ovenfor S. 193, 191.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
