Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 BISPBDÖMMET SLESVIGS GAMLE OMFAlVfl.
have liört. til Bispedömmet Slesvig. Hele Districtet lied
I’231 Kani|>; 1554 Vester-Krog, altsaa dengang endnu ikke
Holm-Herred. 14, Kroppe, har kun været et Cajiel.
Kropp-Herred er, som det synes, först blevet oprettet imellem
1407 og 1491. 1 denne Egn har efter Catal. vetustus
endnu ligget et Capel, Hiigelstadt (det gamle Huglæstad,
som forekoniiiicr 1285), som imidlertid ikke var til 1523,
og hvis Beliggenhed endnu ikke engang nöiagtig kan
paa-vises. Man formoder, at det har ligget ved Reidc. 15,
Holl’mg-stede ligger i Arens-Herred, men en Deel af Sognet nu i
Kropp Herred. IG, Stapel, d. v. s. Syder-Sfapel, synes
at have været en gammel Hovedkirke. 17, Krocile, nu
Ende. 18, Beveringhusen, nu Bergenhusen. Disse to
have sandsynligviis kun været Capeller (til Syder-Stapel)
og udgjörc tilligemed Syder-Stapel Landskabet Stapelholm,
dog strækker Bergenhusen Sogn sig udenfor dette Landskab.
19, Iladdebye, som bekjendt en gammel Kirke. Den
ligger endnu indenfor ArensJIerred , men Sognet strækker
sig længere. Om de i dette Sogn beliggende St. Johannis
Klosters Landsbyer forhen maaskee have hort til
Arens-Herred, er uvist. 20, Hutten, efter Catal. vetust. et Capel.
Til Præ’positura major maa vistnok ogsaa regnes
St. Michaelis-fli en i g h e d udenfor Slesvig; i Catal. vetust.
skeer dette udtrykkeligt. Maaskee have ogsaa Kirkerne i
Staden hort til det store Provsti, dog har man ingen sikker
Efterretning derom. Kort for Reformationen vare her
endnu fölgende Sognekirker. St. Petri Domkirke, hvortil
ogsaa Lorte en Menighed; S. Mariæ Kirke paa Holmen
eller Vor Frue-Kirke; Helliggeist-Kirken, för kaldt baade
S. Drottens- og S. Trinitatis Kirke; udenfor Byen ogsaa
S. Laurentii-Kirke med et Sogn, og dernæst S.
Michaelis-Kirke. Klostre vare: S. Johannis-Jonifru-KIoster paa
Holmen udenfor Byen , et Franeiscaner-Kloster eller
Graa-brödre-Kloster med S. Pauls-Kirke; et Doininicaner-Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
