Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Sophokles.
[V. 354—383.
(Anden Strophe.)
Og Sprogets det lynsnare Sværd
Og Statsklogt og borgerlig Færd
Han opfandt til Støtte for Livet.
Mod Frost og mod Snestormens Sus
Han tømrer og luner sit Hus,
Mod alting blev Vaaben ham givet.
Saa skrider han rustet til Kamp og bered
Mod alt, hvad ham truer; kun Døden, den gramme,
Gjør ene hans Magt og hans Stolthed tilskamme;
Dog, Midler mod pinefuld Sygdom han veed.
(Anden Modstrophe.)
Sin Kløgt, sin Opfindsomheds Frugt
Har stundom han nyttet og brugt
Til Gavn, men og stundom til Skade.
Naar lovlige Veje han gaaer
I Gudsfrygt og Retfærd, han staaer
Paa Samfundets højeste Stade.
Men fredløs er den, der i Lidenskabsrus
Og Loven til Trods efter Frihed kun tragter.
Gid aldrig en Mand vorde Gjæst i mit Hus
Eller Fælle med mig, om han Loven foragter.
Ved at faa Øje paa Antigone, der med bundne Hænder føres
ind af Vagten, standser Cboret sin rhythmiske Dands og
udbryder:
O, Sorrig og Spe, som I Guder lod ske!
Kan Læben vel nægte, hvad Øjet maa se?
Antigone, Ungmø og Jomfru blide!
O, Jammer og Ve,
O, Barn af en Fader, som tungt maatte lide!
Har Dig de mon bundet med Bast og med Baand,
Fordi din afsindigt ulydige Haand
Stødte Kreons Magtbud tilside?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
