- Project Runeberg -  Sophokles: Antigone /
22

(1900) [MARC] Author: Sophocles Translator: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

Sophokles.

[V. 409—442.

Saa fejed strax vi Jorden af den Døde bort,

Og da vi havde blottet helt det møre Lig,

Tog selv vi Plads paa Bakken, hvor det blæste frisk,

Saa langt som muligt borte.fra den Stank, der kom.

Der ildned vi hinanden op med skrappe Ord

Og onde Ønsker for enhver, som sveg sin Vagt.

Saadan forgik en Stund, til midt i Ætheren

Højt oppe Middagssolens blanke Skive stod.

Og Luft blev Ild. Med Et fløj da fra Jorden op

En Hvirvelvind, der slåp et Himlens Uvejr løs

Udover Landet; Stormen rusked hvert et Blad

Paa Slettens Træer, og vidt omkring blev Luften fyldt

Med Støv; det sved i Øjnene; vi’lukked dem.

Da Vejret langt om længe saa bedaged sig,

Fik strax vi Syn paa Pigen; hun opløfted højt

Et Jammerskrig som af en plyndret Fugl, der ser

Sin Rede tom og sine Unger slæbte bort.

Saadan brød hun, da hun saa Liget ligge bart,

I Veraab ud; en rædselsfuld Forbandelse

Hun sendte dem, der slig en Gjerning havde voldt.

Saa dækked hendes Hænder Liget til med Jord,

Højt løfted hun af Malm en herlig Offerskaal

Og vied med trefoldig Bøn hans Støv til Fred.

Ved dette Syn vi skyndte os i Løb derhen

Og lagde Haand paa hende, men hun skræmtes ej.

Og, da for alt, hvad før og nu var sket, vi højt

Beskyldte hende, tilstod hun frimodigt strax.

Skjøndt glad jeg er derfor, er jeg bedrøvet dog,

Thi vel er det en Lykke, at jeg selv gik fri,

Men tungt at føre Venner i Fortred og Straf.

Dog er det min Natur at tage saadant let

I Sammenligning med min egen Sikkerhed.

Kreon (til Antigone).

Og nu til Dig, der staaer og stirrer for Dig ned!
Svar, tilstaar Du din Gjerning eller nægter Du?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 18 16:18:49 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antigone/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free