Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Sophokles.
[V. 1288-1314.
En falden Mand slog atter Du til Jord.
Hvad har paany Du meldt om Drab og Mord,
Om Kvindedød,
Om Blod, om Blod, der flød?
Af Blod, der flyder, er jeg trindt forfulgt.
Fløjdørene i Slottet aabne sig. En Baare med Eurydikes
tilhyllede Lig kommer tilsyne.
Ch orfør eren.
Se selv! Den Sag er ikke mer for Øjet dulgt.
Kreon.
(Anden Modstrophe.)
Saa ve mig for hvad her jeg skuer, ve mig, ve!
Hvad større Jammer kan mig end i Verden ske?
Mit døde Barn jeg hid paa Armen slæbte
For her med Angst og Gru hans Moders Lig at se,
O Barn, o Moder, hvem jeg begge dræbte!
Buddet.
Fortvivlet slynged Armen hun om Altret rundt,
Og hendes dunkle Øjne brast, mens lydt hun græd
For Megareus, sin Søn, der faldt med Roes i Krig,
Og dernæst nu for Hæmon, men til allersidst
Forbanded højt hun Dig, der slog dit Barn ihjel.
Kreon.
(Tredie Strophe.)
Jeg svimler af Angst, mig svigter min Fod.
Stød et tveægget Sværd i min Hjerterod!
Aldrig en Sjæl har havt Kummer tilhuse
Som den, der mig skulde sønderknuse.
Buddet.
Som Skyld i hendes egen og i Sønnens Død
Fordømte hun Dig i sit sidste Aandedræt.
Kreon.
Ak, svar, paa hvilken Maade hun sit Liv forlod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
