Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oplysninger - En Udtalelse af J. N. Madvig om Sophokles’s Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63 Oplysninger.
rethoklelsen af de borgerlige Love og Fædrelandets Krav.
Det er de to Hovedpersoners Charakteren som træde mod
hinanden.
Ved Antigone maa det udhæves, at naar hun fremtræder
som Repræsentant for Familiepietet, saa drejer det sig i dette
Stykke om en særegen Pietet, mod de døde Slægtninge. Vi
ved, hvilken Vægt man i Oldtiden lagde paa Begravelsen efter
den af Religionen foreskrevne Skik (jordes eller brændes).
Derom handler Euripides’s »Hiketides«, hvor de syv Heltes
efterlevende søge Athens Hjælp i denne Hensigt. Det samme
møder os i den attiske Ståt i den aarlige Begravelsesfest for
dem. der var faldne i Krig; vi har det igen i Processen mod
de Feltherrer, der ved de arginusiske Øer havde forsømt at
begrave Ligene (i Horats1 Ode I, 28 om Archytas o. s. v.}>
Ved Siden af Antigone staar underordnet paa en beskednere
Plads den blide Ismene, delende Følelsen for den døde men
underkastende sig Statens Lov, ikke trodsende men dog fuld
af Hengivenhed for Søsteren, saa at hun endog erklærer sig
for delagtig i Brøden; vi se, hvor smukt Ismene udfylder
Antigones Charakter. Herunder ordne de øvrige sig, Hæmon,
der ikke taler meget om Kærlighed eller deklamerer, den
græsko Tragedie kendte ikke Elskeren og Elskerinden paa
Scenen i moderne Form. Med værdig og betydningsfuld
Personlighed optræder Tire sia s, men dog kun advarende, støttende
Antigones Opførsel ved en betimelig Advarsel til Kreon.
Om disse Roller er det at Interessen samler sig. Choret
fremtræder med dets eiendommelige Begrænsning, besindigt
og ikke vovende at gribe ind i Handlingen eller udtale
alvorlige Domme før i Slutningsreflexionen, hvor det» drister sig til
at udtale, hvad det før har antydet.
Dette er det væsentlige i det Digterbillede af ædle Følelser
og Lidenskaber og Strid mellem forskellige Opfattelser og
Kamp mod Skæbnen, som giver denne Tragedie dens høje
Betydning. Man har ikke været fornøjet hermed, man har
forlangt en saakaldet »Grundtanke« i Tragedien, saaledes fra
den hegelske Skoles Side, hvor Antigone betragtes som en
fuldstændig Typus for en græsk Tragedie; man opstiller den
Fordring, at der altid skal være to berettigede Principer, der
komme i Kamp med hinanden, og at det, der ligger under,
har en Berettigelse, hvorved det tragiske kommer frem. Hele
dette Spørgsmaal om, hvad der er denne Tragedies
Grundtanke, beror paa en falsk Opfatning af et Digterværk, idet
man deri i Stedet for et Livsbillede søger en Tanke, der
skal lade sig udtrykke i en eller faa Sætninger af docerende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
