Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MYNT- 06 MEDAILLE-C AB LNETTET. 37
har staaet til Udlandet, og derved pege hen paa de Steder, hvorfra Cnltaren
her i de forskjellige Tidsrum har modtaget Indflydelse. For i Korthed at
nævne de almindelige Resultater, man i denne Henseende er kommen til,
skalle vi fremsætte følgende, som det imidlertid ingenlunde er utænkeligt
kan undergaae betydelige Forandringer ved fremtidige Fond. De ældste her
fundne Mynter ere alle romerske og hidrøre fra de tvende förste Aarhundreder
efter Christi FØd*eI; men derpaa synes det som om der har været en heel
Standsning, thi de Mynter, som dernæst træffe*, ere fra det 5te og 6te
Aarhundrede, nemlig byzantinske, især Guldmynter. Fra Tidsrummet mellem
Aar 700 og 1050 findes af de saa kaldte kufiske Mynter, og fra Slutningen
af denne Periode, nemlig det 10de og Ilte Aarhundrede, forekomme nu ogsaa
tydske, hollandske og engelske Mynter, tilligemed nogle faa franske, hvtlko
sidste dog træffes saa enkeltviis, at derpaa ikke kan bygges noget Resultat.
Da Svend Tveskjæg var den förste Konge i Danmark, der begyndte at lade
slaae Mynt, er det altsaa omtrent fra Aar 1000 at danske Mynter findes;
men ogsaa efter denne Tid er det mærkeligt at see, hvorledes fremmede
Mynter i enkelte Perioder have faaet Indpas i Landet og ligesom fortrængt
dansk Mynt. Saaledes træffer man fra Slutningen af det 13de og Begyndelsen
af det 14de Aarhundrede de engelske Sterlinge, de franske Tournoiser og de
bøhmiske Prager-Grosehener, og længere hen, omtrent fra Slutningen af det
14de Aarhundrede, Hansestædernes saakaldte Wittenpenninge i betydelig
Mængde; og Grunden hertil maa seiges i den Omstændighed, at dansk Mynt
stadigen indtil det 15de Aarhundrede meer og meer forringedes, först ved at
formindske Mynternes Størrelse, saa meget som det var muligt, og siden ved
at blande Sölvet med uædle Metaller. Til Slutningen skete dette endog i
den Grad, at Mynterne næsten bleve af ublandet Kobber; men i den förste
Halvdeel af det 15de Aarhundrede begyndte de atter at forbedres i Gehalt,
hvormed det lidt efter lidt gik fremad til det bedre, og som en Følge heraf
findes efter den Tid heller ikke fremmede Mynter i saa stor en Mængde
som hidtil.
Ligesom alle de Oldsager, der findes og kunne henføres under Begrebet
Dannefe, efter Lovene skulle tilbydes Museet for de nordiske Oldsager,
saaledes skulle ogsaa de Mynter, der findes, i de fleste Tilfælde indsendes til
Mynt- og Medaille-Cabinettet, imod at den fulde Metal værdi udbetales
Finderen. Saavel herved modtager Cabinettet aarligen en betydelig Forøgelse,
som ved Kjöb, Bytte og forskjellige Gaver, og disse sidste afgive i Forening
med det stedse stigende Antal af Besøgende, naar Adgangen til Cabinettet, der
bevares i 5 Sale paa Rosenborg, hver Mandag om Sommermaanederne staaer aaben
for alle fra Kl. 12-2, et glædeligt Vidnesbyrd om den Interesse, der meer og meer
skjenkes Samlingen. Den Forøgelse, som Cabinettet har erholdt i Aaret 1843,
har vel i Forhold til tidligere Aaringer været usædvanlig ringe, men indeholder
dog flere Stykker af stor Sjeldenhed, hvilke vi nn ifølge det ovenanførte skulle
nævne tilligemed en Udsigt over alle de Fund, der ere gjorte i dette Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
